Drabant 22 blog

Drabant 22 blog

Drabant 22 sejlbåden

Der er plads til alle emner vedr denne båd i denne blog. Forårsklargøring, reparationsprojekter, sejloplevelser, udstyr osv.

Der er også plads til at beundre de flotte linier på billedet af D31 ovenfor.

Træf 2010, Ballen

Drabant 22 træf 2010Posted by Ole E. Mikkelsen D40 Sat, June 18, 2011 14:51:54

Lagde lige disse to videoer ind for at teste mulighed for video. Desværre er denne blog's muligheder for videoer lidt dårlige. Og tilsyneladende kan galleriet heller ikke håndtere videoer, men kun billeder.

Det letteste er at uploade sin video til youtube, derefter trykke på 'Del/share'-knappen og derefter på 'indlejring/embed'-knap. HTML-koden derfra kopieres over til denne blog, hvor den indsættes som 'embed kode'når man har klikket på 'video'-ikonet i et nyt indlæg (der kan ikke lægges video ind i en kommentar, kun i et nyt indlæg (som dette).

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post293

Hovsa

Drabant 22 træf 2010Posted by Ole E. Mikkelsen D40 Sat, June 26, 2010 18:52:28

og det kan jo ikke udtrykkes bedre, for D194 Hovsa havde gemt sig blandt mine fotos fra Træf 2010. Men Brian Egon Jensen kom jo lige forbi og dokumenterede at D194 Hovsa var godt sejlende. Desværre fik vi ikke snakket så meget, men det går jo nok alligevel.

I hvert fald er D194 Hovsa nu lagt ind i fartøjsregistret, og er klar til flere oplysninger og billeder.

Og Brian Egon, da jeg ikke har din e-mailadresse kan jeg ikke invitere til blog og galleri, men facebook er da også ok. Du bestemmer og det er da ganske frivilligt og gratis. Velkommen her til siden i hvert fald.

Bedst som jeg nu har lagt D194 ind på sin plads kommer jeg til at kigge i mit gamle register. Der står faktisk at D194 er forlist. Da det ikke passer for den D194 som billedet er taget af kommer jeg i tvivl om Hovsa nu også var D194. Jeg kan have husket forkert, - eller også kan der være tale om anden misforståelse. Brian Egon, du kunne vel ikke lige genopfriske min hukommelse..?

Der er ingen både med navnet Hovsa i registret. Hovsa.. ( ha ha )..

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post218

Oprydning

Drabant 22 træf 2010Posted by Ole E. Mikkelsen D40 Tue, June 15, 2010 14:00:25

i mine e-mail adresser efter udsendelse til træf gav følgende kommentarer, idet jeg nu gerne skulle have slettet de e-mailadresser der gav fejl. Og hvis andre ser nogle af disse både, så sæt da lige en lille seddel på med en henvisning til dette fantastiske community på www.drabant22.dk smiley.

D61 Saga, Hvid, Helsingør har fået ny emailadresse og formentlig også ny ejer.

D62 havde en invalid e-mailadresse og er måske solgt. Jeg afventer da jeg har haft kontakt på email adressen før.

D178 Delfinen, Hvid/rød, Vordingborg har fået ny emailadresse og formentlig også ny ejer.

D31 Raptus havde invalid emailadresse til Keld Lyngsø. Mon den er solgt?? Nej vel? Keld står fortsat som ejer indtil jeg hører nærmere.

D199 Rødspætten, Rød, Marbæk havde invalid e-mailadresse og er derfor måske solgt. Men Per Nielsen berettede senest sidste år at den stadig lå i Marbæk. Giv lyd..! Jeg lod hidtidige ejere stå.

D134 Klump, Rød, Kastrup har fået ny emailadresse og formentlig også ny ejer.

D56 Minnie, Hvid, Kaløvig gav frejl på emailadressen (ikke mere plads). Mon ikke der er ny ejer?

D154 Isis, Hvid, Rudkøbing gav fejl på emailadressen (ikke mere plads), mon den har skiftet ejer? Nej mon ikke Leo Johansen fortsat ejer den? Giv lyd, jeg lod den stå indtil videre.

D138 Ane, Grøn, Bugten, Århus gav fejl på emailadressen, mon ikke den, trods samme plads og lang historie her har skiftet ejer? Det antog jeg.. Giv lyd.

D152 Mette, Hvid, Kolding gav fejll på emailadressen, jeg antager ny eger og email.

D117 Gine, Hvid, Lemvig gav fejl, jeg antager ny ejer og email. Synes jeg har set Gine et sted, var det Århus el. Middelfart? Det undersøger jeg lige. Men giv lyd..

D67 Alma, Kolding gav fejl. Jeg antager at Thomas Hjelm, som jeg har set aktiv på facebook fortsat er ejer. Så jeg slettede bare e-mail adressen.

D202 Brunhilde, Brun, Rungsted gav lyd med meddelelsen om at den havde skiftet ejer. Til ny ejer: Giv lyd..!!!

D7 Maja, Rød, Appenæs gav lyd med den triste meddelelse af ejer var afgået ved døden og at Maja derfor havde skiftet ejer. Ny ejer: Giv lyd..!!

D119 Frk.Jensen, Grøn, Dragør? gav fejl, jeg antager der er ny ejer og email. Giv lyd..

D131 Laura, Grøn, Askø mailede pænt tilbage at båden havde skiftet ejer, så vi kan kun appellere til ny ejer om at give lyd.

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post215

Tumle

Drabant 22 træf 2010Posted by Ole E. Mikkelsen D40 Sun, May 30, 2010 00:58:41

Hej Ole og alle i andre.

Så er vi endelig konnet hjem.

Vi havde en fin tur ned til Fyns Hoved, men den gamle træbåd som vi kom for at se på, var ikke noget. Den var lige til ophug.

Da vi kom ned til havnen, fik vi motorproblemer, og smed ankeret lige uden for havnen. Der stod en mand inde på molen, og han forstod , at vi havde problemer, og han kom hurtigt i en fiskerbåd og slæbte os ind. Det var kun en bagatel, og efter en halv time var vi kørende igen. Vi blev afhentet, og var ude og se på vraget,

Vi blev natten over, men tirsdag morgen var der for hård vejr at sejle i, så vi tog den med ro, og gættede kryds og tværs hele dagen.

Onsdag morgen lovede de aftagende vind, så vi sejlede ud kl. 07. men vendte om igen. Søerne ned i Odense fjord var rimelig store, mere end 2 m. og der var halv storm.

Det flovede lige så stille, og kl. 14 sejlede vi for en god vind. Men i løbet af et par timer blev det vindstille, og så måtte motoren i gang.

Vi sejlede så op til østsiden af Djursland, og ankrede op ud for Æbeltoft.

Næste morgen var der lidt vind, men efter 3 timer var vi igen for motor.

Vi gik ind til Bønderup og fik benzin, og videre til Hals hvpr vi overnattede.

Næste morgen igen vindstille, og for motor hele vejen igennem limfjorden. Da vi kom ud fra Løgstør, var der fin vind nedover i en halv time, og så vindstille. og vi havde ikke mere end 2 l. benzin tilbage. Så vi lå med daskende sejl, og så trak det op til tordenvejr. Det begyndte så at blæse igen, og l løbet af to timer havde vinden været kompasset rundt 2 - 3 gange. Lige så snart der var vind i sejlene, svang vinden, og jeg kunne starte forfra med at stille om på dem.

Da tordenen var ovre, var vinden i syd, og vi måtte krydse nedover i en halv pelikan.

Da vi manglede 1 km. til Hvalpsund. kom motoren i gang igen, og vi var i havn kl 23. og så på hovedet hjem i seng.

Vi siger tak for en god Pinse, og det vil glæde os, hvis vi igen kunne mødes.

Kirsten og Poul

Tumle D 28

Billeder følger senere.

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post213

En dramatisk beretning fra Lykkedragens hjemtur

Drabant 22 træf 2010Posted by Ole E. Mikkelsen D40 Wed, May 26, 2010 11:26:00

2 dage tog det for mig før jeg var hjemme, og en del dramatik (men det skyldes vel kun manglende sømandsskab. Men det kommer vel ved læring). For det første var jeg ikke helt tryg ved genua i den rimeligt stærke vind fra vest. Så jeg skiftede til fok inden Lushage. Desværre havde jeg lidt probemer med at få trim og skødepunkt tio at fungere ordentligt, men fremad kom jeg da. I det hele taget har jeg meget at lære om trim, og fik da også lært en del. Jeg kan i hvert fald se at mine karklude ikke står så flot som Nemo's presenning, - der er meget mere 'åbning' i Nemo's presenning, mens både mit storsejl og min genua står og poser for meget, og det giver mere krængning end fremdrift. Så der har jeg en udfordring.

Nå, men da jeg var halvt til Endelave slap min tålmodighed op og motor blev startet og måtte have fuld kraft frem, indtil jeg så kunne få et hvil og lidt frokost i læ af Endelave. Herligt. Mit tøj var blevet lidt vådt, så jeg fik skiftet til min solide flydedragt fra Netto. Den gjorde nytte resten af turen. Guld værd. Så tog jeg en dyb indånding og tænkte at jeg måtte videre og i hvert fald nå til Juelsminde og måske overnatte der. Motor fortsat, - ja altså lige indtil midt mellem Endelave og Juelsminde, hvor min motor ikke ville mere. Jeg var sikker på det var brændstof, så mine ekstra 5 liter blev hældt på, og det skulle jo være nok til Juelsminde. Men panikken bredte sig da den ikke ville starte og armen blev svagere og svagere, samtidig med at det hylede og peb og Lykkedragen gyngede som en æggeskal.

Vel, men har jo sejl, så storsejl kom op (jeg turde ikke sætte mere) og fint fremad gik det jo så, - bort set fra at kursen var lidt for sydlig, - sydligere end Trelde næs, som er den sydlige indsejling af Vejle Fjord. På et tidspunkt tænkte jeg at jeg ville fortsætte natten igennem, men det blev altså for surt og vinden var i den grad hård, så på et tidspunkt gav jeg op og skiftede til det andet ben, - som så ud til at passe med Juelsminde. Det gjorde det, og jeg kunne satse på opankring i Sandbjerg vig, som ligger lige ved havnen. Sin sag at opankre for sejl, men heldigvis var vandet roligt, selv om det fortsat blæste kraftigt, - mest i vindstød. I med ankeret et fornemt sted, og så gang i hakkebøffer, kartofler og en færdigblandet salat, alt fra brugsen i Samsø. Hold da kæft hvor smagte det godt, og jeg priste min køleboks. Så træt at jeg måtte kæmpe for at gå til køjs uden bare at falde i søvn. Dejlig rolig overnatning, og fint solskin, men fortsat kraftige vindstød, som gav mig lidt bange anelser om ankeret kunne holde, men jeg checkede flere gange og konstaterede at det holdt

Morgenen efter, - fortsat fint solskin, men vindstødene var taget til. Efter morgenmad og kaffe fik jeg pludselig et chok da jeg så at en stenmole pludselig var kommet meget nærmere. Jo jeg var drevet tværs over med ankeret slæbende bagefter. Pyh ha. Motoren fik nogle ryk igen, men starte ville den ikke. Stenmolen kom nærmere og nærmere, mens jeg baksede. Til sidste var der ikke andet at gøre end at hive storsejlet op og så bare komme væk. Fortsat med ankeret slæbende. Men det gik, indtil jeg kom langt nok væk til at få det op. Så ankrede jeg op igen og slappede af. Men vinden ville det anderledes, så jeg fik ankret op 3-4 gange inden jeg kon så langt ind på stranden at min køl faktisk strejfede sandbunden (det vidste jeg der var). Og alligevel blæste jeg ud ad igen, men meget meget langsomt, hvilket altså endte med at jeg gav los og gav pokker i vind og startede den sidste tur hjem kl 13. Motor havde jeg skiftet tændrør på, uden held, og jeg tror det er brændstoftilførsel, der måske er stoppet til af snavs, men det ku jeg ikke finde ud af at reparere. Måske fordi den havde været kørt tør og derfor havde slugt det sidste incl. snavs..

Vejrudsigten sagde at det ville stilne af sidst på eftermiddagen, og min tillid til Drabant'ens evner i hårdt vejr var taget til i løbet af træffet. Af sted det gik, og det gik stærkt, og jeg var stolt af de perfekte bomninger jeg lavede for læns i stærk vind. Først ned om Bjørnsknude, dvs. jeg skar den lidt, og så ellers bidevind mod Trelde næs, som var den kurs jeg kunne holde. Hårdt og vådt og vind manglede ikke. Mit trim var fortsat ikke perfekt så en del krængning og retten op gav nok fremdrift, men altså ikke perfekt sejlads. Så på det andet ben mod Staksrode, og optimismen ved at være 'hjemme' i fjorden steg. Det hjalp kraftigt at solen skinnede og jeg havde landkending. Derefter kryds på kryds indad, fortsat med stærke vindstød. Men efterhånden blev vindstødene sjældnere, og jeg overvejede at sætte mere sejl. Men bedst som jeg gjorde det kom der altid et vindstød, som fik mig til at glædes over jeg ikke gjorde det. Og desuden var jeg, - trods vandtæt flydedragt med hætte lidt kold og træt. Så længe det gik fremad var jeg tilfreds. Indad gik det og jeg fik næsten tårer i øjnene da jeg kunne se Vejle fjord broen i sollys, som jeg jo heldigvis havde det meste af tiden. Ellers tror jeg jeg havde ankret op igen, ved Staksrode eller Hvidbjerg, hvor der begge steder var læ.

Vinden var stilnet af da jeg rundede Holtser hage, og nu frygtede jeg mest vindstille, da jeg jo ikke havde motor. Men det gik fint, hvor sidste udfordring var at krydse ind gennem den smalle sejlrende mellem broen og lystbådehavnen. Igen, det gik fint, perfekt vind og hav for en nybegynder i havnemanøvrer for sejl, så kl 01.10 lå jeg på min plads.

Så gik det hjemad på cykel, - et bad, og så kaldte min bløde seng så voldsomt på mig at det var det rene paradis.

Et drabant træf er en sejlmæssig udfordring, som man lærer af. Tak for det!

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post211

Nyt fra Nemo

Drabant 22 træf 2010Posted by Michael Terp Knudsen D55 Tue, May 25, 2010 15:12:23

Vi kom også hjem fra træf med en ordentlig vind i øret. Pænt store bølger der gjorde det svært for en Drabant at trække fremad i det sædvanlige tempo. Vinden var fin det meste af turen, da vi heldigvis kunne holde os en smule i læ af Endelave og Samsø. Men vinden tog dog noget til uden for Æbelø. Men alt i vores lille båd holdte til den hårde tur. Mandskabet var markant mere mærket efter turen end selve båden. Vi havde en noget kold tur mod vest og vinden lige imod os. Det blev nogen meget lange ben på kryds. Vi sendte mange tanker til alle i andre som vi jo viste var på den helt store tur. Godt at høre at i alle er nået frem i god behold!

Og tak for et par rigtig hyggelige dage med masser af snak om vores båd og alt muligt andet interessant. God vind for resten af sæsonen.

Nemo

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post210

Billeder

Drabant 22 træf 2010Posted by Jan Holst D143 Tue, May 25, 2010 13:25:57


  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post209

Halvejs til Samsø

Drabant 22 træf 2010Posted by Nicolai Bech D203 Tue, May 25, 2010 10:11:10

At dømme efter de første beretninger fra træffet, lyder det til at have været en stor success - men også nogle temmeligt hårde ture hjemad.

Hjemturs-beretningerne bekræfter mig i at det vi valgte rigtigt, da vi valgte vende om på halvvejen - vinden var hård i Kattegat i går, og den er da kun taget til i dag, hvor vi efter planen skulle have taget sidste etape til Helsingør. Så den sejlads var vist blevet lige lovligt spændende efter min smag :-)

Men den direkte årsag til at vi ikke nåede frem var den tætte tåge lørdag, hvor vi lå i Hundested og ikke kunne komme nogen steder. Planen var at komme tidligt afsted lørdag morgen, men da vi vågnede kl. 6 kunne man ikke se på tværs af havnebassinet - og selvom det et par gange i løbet af dagen var muligt at skimte Fulton, som lå ude ved ydermolen, lukkede det lige så hurtigt til igen - og lørdag aften var det lige så slemt som det havde været om morgenen.

Vi måtte så nøjes med en god tur hjemover om søndagen - 6½ time fra Hundested til Helsingør, med en god vind agten for tværs, og nogle 1½-2 meter høje dønninger, som dog efterhånden lagde sig, på den anden side af Gilleleje.

Alt i alt en ok tur - og dejligt at have fået gjort Jolly sejlklar igen - men selvfølgelig også møghamrende ærgeligt at vi ikke nåede frem til Samsø smiley

Vi kan så bare håbe på at årets træf var så stor en success, at det bliver gentaget til næste år - måske endda i Drabantens fødeby Hundested ;-)

Billederne viser et kik fra ydermolen, ind i havnen - og Jolly som ligger inde i bunden af havnen.

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post208

Middag på Samsø

Drabant 22 træf 2010Posted by Mads Bruun Larsen D55 Thu, May 20, 2010 20:29:07
Der er lavet aftale med Restaurant Dokken om at levere tilbehør til vores grill-selv buffet. Vi køber kødet ind i den lokale brugs samt diverse tilbehør. Dokken leverer lækker kartoffelsalat, flutes og smør, og en mikset salat, som chefkokken siger er 'vildt lækker og spændende', mums.

Glæder mig nu endnu mere til at komme til Samsø smiley

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post205

Nemo, nu med spiler

Drabant 22 træf 2010Posted by Mads Bruun Larsen D55 Mon, May 17, 2010 20:33:23
NEMO har været i vandet et par uger og er ved at være trimmet til Samsø. Lige et inspirationsbillede fra sidste uge med spiler. Vi ses på Samsø smiley

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post202

Ballen, praktisk

Drabant 22 træf 2010Posted by Ole E. Mikkelsen D40 Sun, May 16, 2010 16:31:57

16.05.2010:

Mads Bruun, D55 Nemo og undertegnede, D40 Lykkedragen har haft telefonmøde i eftermiddag, og har foreløbigt talt om følgende, idet vi fortsat er i en undersøgende fase:

1. T-shirts er bestilt i en antal på godt 20 (tror jeg der var) . Mads har lagt penge ud foreløbigt. Vi må finde en måde at få pengene ind så hurtigt som muligt i Ballen, så Mads ikke 'brænder inde'. Deltagere er opsummeret her (http://blog.drabant22.dk/#post178), men ikke alle har bekræftet deltagelse, endsige antal deltagere, så det er svært at kende det nøjagtige antal personer og både. Og et par stykker yderligere møder måske frem uden båd.

2. Mads har haft kontakt til Brugsen, Ballen, og til et par steder omkring, - f. eks http://www.ganefryd-samsoe.dk/ og et sted mere. Vi undersøger muligheden for at vi kan købe færdig salat, brød og måske en sandwich til sejlads. Så det praktiske bliver lettere, trods alt regner vi med at der skal mad til ca 25 personer i alt. Så behøver vi kun grille kød og lidt kartofler til. Bestik/tallerkener har vi i bådene, men måske skal vi have lidt ekstra plastic-bestik.

3. Ole har sendt mail til havnefogeden, men endnu ikke fået svar på spørgsmål om placering og betaling. Men fra tidligere mail forventes at vi ligger ved nyindrettede grillpladser i syd-enden af havnen. Ole kontakter havnefogeden.

4. Til morgenmødet søndag den 23.05 laver vi et samlet indkøb af morgenmad, og køber rugbrød/pålæg mm. ind til frokost. På morgenmødet aftaler vi dagens øvrige planer, ud over almindelig hygge. Vi må forsøge at deles lidt om arbejdet, så vi kan få tid til sejlads og båd uden det går op i praktisk arbejde det hele.

5. Både Mads og undertegnede afsejler tidligt lørdag morgen, så vi skulle kunne være i Ballen lørdag aften.

6. Mads undersøger om 2-3 'jordbær' kan lånes af Middelfart Sejlklub. Ole medbringer et tågehorn fra båden, der kan anvendes som signalgiver.

7. Vejret ser jo fint ud foreløbigt. Vinden er nordvestlig.

Jeg følger op med oplysninger om det praktiske i dette blog-indlæg, når der er nyt. Vejret følges op i nedenstående blogindlæg.

Er der spørgsmål, forslag og kommentarer, så spyt ud :-)

Sejlerhilsen, Ole, D40 Lykkedragen

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post199

En historie fra de varme lande

Drabant 22 træf 2010Posted by Ole E. Mikkelsen D40 Sun, May 16, 2010 10:48:56

fik jeg lige her nedenundersmiley Og den var spændende, ud over at endnu et hul i fartøjsfortegnelsen nu er udfyldt på D137's plads:

Hej Ole.

Jeg følger interesseret med på drabant 22 hjemmesiden og tænkte at jeg ligeså godt kunne blive oprettet til bloggen. Jeg har desværre ikke nogen båd i øjeblikket og har heller ikke udsigt til at få det i nærmeste fremtid. Ikke desto mindre er jeg meget betaget af drabant 22'ere. Mine forældre havde d26 (Malou - det hed den også dengang) da jeg var barn. De solgte den i 1994 mener jeg. Jeg selv købte d137 af Lasse Gustavsen i 2005. Den lå ved den græske ø Lefkas. I 2006 solgte jeg den igen til et græsk værft (Preveza Marine) da det stod klart at min lille familie ikke kunne blive enige om, at sejlads var den korteste genvej til fuldstændig lykke. Jeg har vedhæftet en billede af d137 - Rosalina, hvis det har interesse i forhold til fartøjsfortegnelsen. Det er min søn og mig på vej ind i Sami havn på Kefalonia. Som du nok vil bemærke mangler 7 tallet på den ene side af sejlet.

Jeg har ingen idé om hvad der siden er blevet af Rosalina. Jeg var i området i sommers, men så ikke noget til en lille lyseblå drabant.

Nå. Det blev en længere historie. Jeg regner med at kigge forbi Ballen Havn i næste weekend for at kigge lidt på drabanter.

På forhånd tak for hjælpen og tak for dit arbejde med at holde liv i Drabant 22'erne.

Med venlig hilsen

Jesper Hertz

Svendborg

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post198

Vejrudsigten

Drabant 22 træf 2010Posted by Ole E. Mikkelsen D40 Sat, May 15, 2010 14:18:23

Lørdag den 15.05.2010:

Det bliver varmere, og 'mest tørt og ret varmt' fredag / lørdag (søndag/mandag ukendt) , men mængden af nedbør er usikkert. Hmmm... - det kunne da være værre..Der er en uge til afgang, lidt afhængig af hvor man kommer fra..!! Vind fra nordlig retning torsdag...

DMI landsudsigt.

  • Comments(4)//blog.drabant22.dk/#post197

Brrrrrrrrr....! Og sidste udkald.

Drabant 22 træf 2010Posted by Ole E. Mikkelsen D40 Wed, May 12, 2010 20:23:22

- hvor var det koldt og vådt. Men jeg kom i vandet i dag. Desværre fik jeg ikke rigget til eller sat mast på. For min startsnor knækkede, og jeg havde ikke hjerne nok til at kunne skifte den ud i kulden og regnvejret. Jeg prøvede, men mine fingre var stivfrosne, og selv en kop varm kaffe, som jeg havde taget med kunne ikke løsne op for hverken fingre eller hjerne. Desuden opdagede jeg en fortrængning fra sidste år, nemlig at der var en utæthed i ruftaget, så det dryppede ind. Men der var da regn nok til at jeg kunne diagnosticere hvor det kom fra. Presenning på.

Så nu ligger jeg, - imod alle regler, men med en vis forståelse fra havnemester, ved broen med mastekranen i Vejle. Jeg overvejede at padle ud på min plads med en gummibådspadle. Men den stærke blæst og ruskregn gjorde at jeg ikke turde. I stedet hjem og i tørt tøj og så noget varme. Det hjalp. Jeg er ved at komme til mig selv.

Forhåbentlig er vejret bedre næste weekend..

Og som nogen vil bemærke, så har jeg sendt 'Sidste udkald' ud til 45 facebook-medlemmer og ca 82 e-mailadresser. Ca 10-15 e-mailadresser var invalide, dem må jeg så have opdateret.

Vi ses i Ballen, - med eller uden motor!

Og denne kommentar skal lige med:

Der findes ikke dårligt eller koldt vejr. Der findes kun forkert påklædning.

Men det skal siges nogle gange inden jeg tror på det. Det hjælper dog efterhånden som jeg bliver tør og får varmen.

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post195

Jordbær til sejlads til træf

Drabant 22 træf 2010Posted by Mads Bruun Larsen D55 Thu, May 06, 2010 11:19:15
EFTERLYSNING

Vi mangler et par jordbær (de orange fendere, som ligener et .... ja jordbær), som vi kan lægge ud sammen med et anker som bøje til vores hyggekapsejlads på træffet i pinsen 2010 (HUSK NU TILMELDING TIL OLE ELLER HER PÅ SIDEN)


Så hvis du ligger inden med et jordbær eller flere, som vi kan bruge, så giv mig lige en melding.


Alternativet til en hyggekapsejlads er vist nok synkron sejlads i par. Og uden en Anders Lund Madsen og Anders Breinholt som kommentator er det vist for kedeligt ;-)


Vi ses i pinsen!

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post194

Countdown

Drabant 22 træf 2010Posted by Ole E. Mikkelsen D40 Sat, May 01, 2010 20:00:23

Så er der 22 dage igen til dette årtusindes event, - Drabant 22 træf 2010.

Selv er jeg kommet så langt, mens andre jo allerede er i vandet. Det tegner lyst, og kun vejret kan stille sig i vejen for dette arrangement.

Der er på dette tidspunkt 12 tilmeldte både. 12 friske og toptunede Drabant 22'ere, med mandskab der er motiverede og tændte. Her er tilmeldingsloggen, den kan blive endnu større.

Det der trænger sig på nu er at vi gerne skal vide lidt mere om hvor mange der forventes ankomme i hver båd. En del har allerede meldt det, men de der endnu ikke har meldt det må gerne give lyd. Så kan vi nemlig få bestilt T-shirts, og få planlagt bespisningen, der ikke gerne skulle bestå af to fisk og fem brød. Jeg skriver det i tilmeldingsloggen når jeg får meldingen.

Igen, - det bliver helt vildt!! Og det vil give genlyd i hele sejlerverdenen og omgivelser. Classic Fyn rundt, Sjælland rundt på yder- og indersiden og Palby cup er yt for eftertiden. Kun Drabant 22 stævnet tæller. T-shirten fra stævnet 2010 vil blive samlerobjekt og alene det at kunne sige: 'Jeg var til Drabant 22 stævnet 2010', vil give plads i inderkredsen af fremtidens samfund.

Nu kan jeg ikke mere, men tilføjelser er velkomne (sammen med antallet af deltagere) nedenundersmiley, - eller i tilmeldingsloggen.

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post192

Mødested & tid

Drabant 22 træf 2010Posted by Per Nielsen D112 Sat, December 05, 2009 23:01:14

Det vil vel være på tide at finde ud af en tid og et sted for Drabant-træf 2010, så sejlerne kan planlægge ferier/fridage til turen.

Jeg vil foreslå Samsø med en central placering og en spændende natur, som under alle omstændigheder vil være et besøg værd (selvom jeg flere gange har været på vej mod øen har jeg altid ramt forbi og er endt i Sejrø, Grenå og Havnsø).

Tiden vil jeg foreslå til omkring eller op til Sct. Hans (Sct. Hans aften d. 23. juni), dels fordi vejret plejer at være godt på den tid og dels fordi der er ikke så mange andre sejlere på vandet så tidligt, ikke mindst falder tyskernes ferie senere.

  • Comments(6)//blog.drabant22.dk/#post169