Drabant 22 blog

Drabant 22 blog

Drabant 22 sejlbåden

Der er plads til alle emner vedr denne båd i denne blog. Forårsklargøring, reparationsprojekter, sejloplevelser, udstyr osv.

Der er også plads til at beundre de flotte linier på billedet af D31 ovenfor.

Brugte sejl tilsalg

SejlPosted by Michael Terp Knudsen D55 Tue, December 16, 2014 15:57:36

Vi har et storsejl og en fok til overs, hvis der er nogen der er interesseret. Begge sejl er fra Christian Rasmussen og er i et epex lignende materiale. Fokken er lavet til forlig uden rulleforstag og har max. sejlet 15 timer. Storsejlet har sejlet noget mere men har stadig en fin facon.

Hvis der er nogen interesserede, må I gerne komme med et bud.

Skabet med sejl,- står i Middelfart;)

mvh Michael/Nemo 31693644



  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post370

Spiler

SejlPosted by Michael Terp Knudsen D55 Tue, September 18, 2012 21:12:23

Hej Drabant sejlere

Håber at i havde en god sommer på vandet. Vi er så småt ved at rydde op inden den trælse vintersæson. Undervejs faldt vi over en spiler vi tidligere har købt brugt, men stort set aldrig brugt. Den hører egentligt hjemme på en 25" fods Duet, men vi har fint brugt den især når det ikke har blæst så meget.

Den har et areal på ca. 39m2 og er i fin stand. Tænkte om der var nogle der kunne bruge den. Vi har selv købt den for 1000,-kr., men kom med et bud. Det er bedre det er på vandet end i skabet!!

PS. En stor undskyldning fra os der ikke kunne følge op på udfordringen til Brandsø Rundt!! Der var desværre ingen af os der kunne slå os fri af familiære forpligtigelser. Men vi håber at vi kan samle 5 både i 2013,- så må familien vente på land?

Mvh Nemo

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post351

Storsejl

SejlPosted by Michael Terp Knudsen D55 Wed, February 16, 2011 09:47:41

Er der nogen derude der har behov for et brugt storsejl til Drabanten. Det har nogen år på bagen, men kan fint bruges til hyggesejlads eller ekstrasejl til de forsigtige. Det koster ikke andet end en afhentning på Fyn?

Mvh Nemo

  • Comments(8)//blog.drabant22.dk/#post261

Stormfok

SejlPosted by Jens Møller Jensen D144 Sat, January 29, 2011 03:45:04

Hej!

Som nogle måske har bemærket - lidt forfængelig er man vel - har jeg for ikke længe siden købt D144 Toto. Jeg starter fra "scratch" som Drabant-sejler, så jeg kommer jævnligt til plage alle I tålmodige sjæle med sære spørgsmål. Det første handler om sejl...

Jeg har i ugens løb taget fat på de sejl der fulgte med - 2 stk. fra Freytag årgang 1973 - en store og en... tjaahhh, jeg skulle mene at det er en krydsfok. Fokkens agterlig er en anelse kortere end storens forlig. Har jeg ret i min antagelse?

De er tudse gamle, men ser faktisk rimeligt OK ud, og de bliver smidt ned til sejlmageren til lidt kontrol.

Men jeg vil gerne have fingre i en storm-fok, og gerne også en genua (altsammen under antagelse af, at der ER en krydsfok jeg har). Er der nogen der ligger inde med brugte af slagsen? Givet de to sejl jeg har behøver de jo ikke just at være nye...

Humlen er, at jeg gerne vil vente med at investere i en ny garderobe indtil jeg har fået en god portion på loggen og kender båden rimeligt.

Fik i øvrigt i sidste uge endelig damen hevet op af isen i Haderslev. Dyrt men dejligt. Ikke en skramme, og ikke én rure! De er vel døde af kulde de små :-)

Mvh. Jens - D144 Toto

  • Comments(6)//blog.drabant22.dk/#post252

Skødning af genoa

SejlPosted by Sonny G. Rasmussen D142 Thu, August 26, 2010 14:59:06

Hejsa alle.

Jeg har helt nye sejl til min lille sorte "Treska" og i den forbindelse er jeg blevet lidt mere opmærksom på skødningen af genoaen. Med de gamle sejl tog jeg det ikke så tungt, da de var fra starten af 80-erne. Men med den ny genoa kan jeg ikke flade den så meget, som jeg egentlig gerne vil.

Grunden er, at sallingshornene sidder "i vejen". Jeg kan ikke engang skøde sejlet ind så det "flugter" med dækket. Så jeg tror at jeg mister "motor-kraft" under underliget, da det er helt fri af dækket.

Nogen der har nogen idé?

"Treska" med nye racing sejl.

Hilsen

Sonny

  • Comments(5)//blog.drabant22.dk/#post228

Leika Øst, Relax, Nemo, Genie

SejlPosted by Ben Hall D25 Thu, July 15, 2010 09:19:04
No pics of Nemo and Genie, they were spotted in Middelfart. Here are Leika Øst and Relax:



We are in Ærøskøbing, probably taking a much needed day of rest... 212 nautical miles so far. Gps track: http://benhall.com/fyn/?page_id=8


-ben

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post223

Fyn Cup 2010

SejlPosted by Mads Bruun Larsen D55 Thu, May 27, 2010 12:10:07
I den kommende weekend (fredag til ??) er der Fyn Cup 2010. Du kan følge NEMO's strabadser online via endomondo.com. Det er et lille program som via telefonens GPS løbende uploader position og fart. Du kan så sidde hjemme i stuen, med øl og popcorn, og følge vores tur rundt om Fyn.

I den vedhæftede beskrivelse kan du se hvad du skal gøre for at kunne følge NEMO online. Der skulle også være mulighed for at sende os små 'peptalks' undervejs, så vi kan holde koncentrationen og slå de andre.

  • Comments(9)//blog.drabant22.dk/#post212

Nick til Per

SejlPosted by Nick Steffensen D160 Thu, May 13, 2010 08:47:19
Hej Per. Det handler om din hule genoa. Jeg prøvede at kontakte den salgs side du gjorde mig opmærksom, og fandt også genoaen som du beskrev. Men jeg kunne ikke komme igennem til den, hverken på pc eller tlf, så du må meget gerne tage din gamle genoa med til Samsø. den er så godt som købt. God vind..

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post196

Kompas, flagstang, anker

SejlPosted by Niels Lundberg D82 Thu, March 19, 2009 22:32:46

Hej alle Drabant 22 ejere,

Da vi er igang med en mindre renovering af vores Drabant 22, D82, Snøvsen. Vil jeg høre om der er nogle der ligger inde med et ekstra kompas, en flagstang og et anker til vores Drabant 22.

Hvis der nogen der skulle ligge inde med en af disse ting, eller har forbindelse til det. Er i meget velkommen til at skrive en mail til mig på nedstående mail.

E-mail: nlundberg@vip.cybercity.dk

God vind der ude

Hilsen

Niels Lundberg, Horsens

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post69

sejltegning

SejlPosted by Ole Faurschou D185 Wed, January 14, 2009 20:19:44

I forbindelse med bestilling af nye sejl, er jeg blevet opmærksom på, at der er forskel på målene fra kompendiet fra 1972, der ligger på nettet og målene i klassereglerne fra det "Kompendium til nye medlemmer" fra 1987, der fulgte med da jeg købte båden sidste år. Drabant 22 klubben har åbenbart løbende justeret på målene - sikkert på baggrund af praktiske erfaringer, og for at opnå en bedre sejlende båd.

I mit kompendium fra 1987 står der i indholdsfortegnelsen, at der er en sejltegning på side 13. Men side 13 mangler i mit kompendium! Der er kun to tegninger af roret.

Skulle der derfor være nogen der ligger inde med en sejltegning af nyere dato end 1972, så hører jeg meget gerne fra dem!

Hilsen Ole - D 185

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post55

Nyt tilbud på sejl!!!

SejlPosted by Ole E. Mikkelsen Sat, December 20, 2008 18:24:26

Det oprindelige sejltilbud fra Zar sails indeholdt en bedre kvalitet sejldug end de to andre sejllofter. Vi har derfor fået et nyt tilbud fra Zar Sails på dug af Dacron Cruising-typen. Jeg iler med at meddele det her, og får det asap lagt ind sammen med de øvrige tilbud.

Den samlede pris fra Zar Sails med dacron-dug er ca 16225- og det inkluderer storsejl, fok, genua samt spiler.

Er der nogen der overvejer rulleforstag i øvrigt. F.eks. sammen med genua?

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post46

Tilbud på sejl!!!

SejlPosted by Ole E. Mikkelsen Wed, December 17, 2008 00:54:15

Ole Faurschou, D185 Marie af Humlum har hjemtaget 3 tilbud på sejl til D22. Se her.

De konkrete tilbud ligger her. Hvis du klikker på 'TILBUD' ud for sejlloftet på siden kan du se alle oplysninger i tilbuddet.

Zar Sails, - ca 19950,- inkluderer storsejl, spiler, genua 1 og genua 2 ( i stedet for fok og stormfok (som vi ikke bruger alligevel gør vi?)).

Lee Sails, - ca 17300,- inkluderer storsejl, fok, stormfok, genua og spiler.

Christian Rasmussen sejl, - ca. 18800,-, inkluderer storsejl, fok, stormfok, genua og spiler. Lazy Jack følger med (17.12.08: - troede jeg først, men det gør det vist ikke for der er ingen pris).

(Ingen erstatning hvis jeg har overset noget eller lavet regnefejl smiley)

Priser, specifikationer og betingelser er ikke umiddelbart sammenlignelige, så studer tilbuddene nærmere og kommenter herunder. Jeg håber at vende tilbage med yderligere sammenligninger.

Tilbuddene har naturligvis begrænset varighed, - man får en vis rabat for at bestille her om vinteren..

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post44

NYE SEJL?

SejlPosted by Ole Faurschou D185 Sun, November 23, 2008 22:27:12

Min drabant 22 fra 1975 sejler stadig rundt med de oprindelige sejl. Og selvom det går fint må jeg indrømme, at et nyt sæt sejl efterhånden står højt på ønskelisten. At dømme efter mange af de annoncer der er for andre D22ere, er jeg ikke den eneste. Spørgsmålet er, om der er interesse blandt D22 ejere, at indhente et tilbud fra et antal forskellige sejllofter, for at høre hvad de kan tilbyde. Jeg kunne forestille mig, at man kunne få et bedre tilbud hvis man var nogle stykker der slog sig sammen. Jeg kan se at forskellige andre bådtyper har indhentet tilbud hos f.eks. Zar og fået ret gode tilbud, men andre lofter var også en mulighed. Er det noget der vi skal gå videre med?

Ole Faurschou D185 - Marie

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post34

Reklamelink

SejlPosted by Ole E. Mikkelsen Tue, October 14, 2008 21:45:51

www.drabant22.dk har givet anledning til nedenstående mail, som jeg gerne viderebringer. Men der er ikke planer om at bruge hjemmesiden til at viderebringe links, men derimod til at viderebringe informationer, råd osv. mellem Drabant 22-sejlere smiley:

From: Christian Rasmussen
Sent: Tuesday, October 14, 2008 4:57 PM
To:
administrator@drabant22.dk
Subject: Link til
www.christianrasmussensejl.dk


Hej Drabant 22 klubben

Jeg har sejlloftet Christian-Rasmussen-Sejl.
Sælger kvalitetssejl til favorable priser.
Er der mulighed for at indsætte et link til
www.christianrasmussensejl.dk på jeres webside.


Med venlig hilsen

Christian Rasmussen
Strandparksvej 4. 4th
2900 Hellerup
Tlf:40252049

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post17

Specifikationer

SejlPosted by Ole E. Mikkelsen Tue, October 14, 2008 00:15:13
Jeg har lagt noget materiale (fra www.sejl.dk) om sejl til D22, både mål og specifikationer, på www.drabant22.dk, ud over det der var lagt i forvejen (primært udarbejdet af Brian Therp, tidligere D37 Pegasus).

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post16

Storsejl, rulleforstag m.v.

SejlPosted by Ole E. Mikkelsen Sun, October 05, 2008 11:08:59

http://www.udkik.dk/app/yyshow.jsp?id=DRABANT22&pr=643 indeholder diverse data omkring sejl m.v.

Det har altid undret mig at det gamle materiale fra Drabant 22-klubben ikke indeholdt mål på storsejl i form af underlig, forlig og agterlig (med kappe?, sejlpinde osv..)

Er der nogen der evt. kan oplyse om disse mål? Eller forklare hvordan man kommer fra ovenstående data på udkik.dk til de aktuelle?

Brian Therp, mener jeg, - (tidl. D37 Pegasus) har nævnt at fokken fra en H-båd kan bruges uændret på D22.

Er der et tilsvarende storsejl man kunne være heldig at bruge..? Det er det der er mit ærinde.. just in casesmiley

Er der evt også nogen (af de heldige, der har rulleforstag), som kunne bibringe mål og erfaringer med at installere rulleforstag. Man kan vel ikke være så heldig at kunne genbruge en ellers udmærket genua til traditionel montering?

/Ole

D40 Lykkedragen

  • Comments(4)//blog.drabant22.dk/#post6