Drabant 22 blog

Drabant 22 blog

Drabant 22 sejlbåden

Der er plads til alle emner vedr denne båd i denne blog. Forårsklargøring, reparationsprojekter, sejloplevelser, udstyr osv.

Der er også plads til at beundre de flotte linier på billedet af D31 ovenfor.

Skvætbord

ApteringPosted by Per Nielsen D112 Sun, January 03, 2010 18:55:52
Hvem kan fortælle mig, hvordan jeg nemt sætter den liste, der går langs siden fra for til (næsten) agter fast igen? (eller udskifter den). Den sidder for tæt på bådens side til, at det er nemt at komme til at sætte nye skruer i oppe ved de meget skrå sider i stævnen, og jeg vil gerne beholde "skvætbordet".

  • Comments(4)//blog.drabant22.dk/#post174

Hønner

ApteringPosted by Niels Lundberg D82 Tue, May 19, 2009 21:05:36

Hej,

Der skulle vel ikke være nogle der ligger inde med et ekstra sæt hønner til en Drabant 22?. Eller er der nogle der ved hvor man kan køb nogle billige skumgummi madresser og betræk?.

Hilsen Niels - Snøvsen DEN 82

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post84

Teaktræ

ApteringPosted by Ole E. Mikkelsen Sun, November 09, 2008 23:53:21

og hvor man køber det synes at være et tilbagevendende spørgsmål. Det er jo typisk små mængder man skal bruge. F.eks. (som jeg) til kantlisterne mellem cockpitvæg og ruftag:Blog Image

Jeg forsøgte at gå i XL-byg, - fandt der noget mahogni, som jeg tænkte kunne bruges i stedet. Jeg bestilte, fik at vide at det kostede et gebyr på 290,- hvis man ikke bestilte en hel palle, men herregud jeg bestilte da alligevel.

Der skete bare ikke noget. Så prøvede jeg igen, en anden ekspedient, fik samme besked om gebyr, og ekspedienten spurgte mig så om jeg ikke hellere skulle prøve hos en snedker eller en tømrer.

Så prøvede jeg at sende et par mails til et par snedkerfirmaer, men dem hørte jeg heller aldrig fra.

Heldigvis kendte jeg en som havde arbejdet i et byggemarked, og som henviste mig til Grønning Hårdt Træ i Stilling, syd for Århus. Og der kørte jeg så op en tidlig morgen, så jeg var der kl 07.00, når de åbnede. Og der fik jeg hvad jeg bad om, teaktræ i høj kvalitet og i de mål som jeg skulle bruge, kantskåret eller slebet, - der var service til fingerspidserne. (Selv om det da gerne måtte gå lidt hurtigt).

Kontanter havde jeg jo ingen af, så uden at blinke fik jeg både teaktræ og et girokort med. Der var et ekspeditionsgebyr på 50,-, hvilket jeg opfatter som rørende billigt, da vi måtte lidt rundt på lageret for at finde det rigtige.

Fidusen er at være vel forberedt, både med hensyn til længder, dimensioner, kantskåret, slebet osv. Og 'menneskepenge', så betalingen går smertefrit. Det var en fornøjelse at bearbejde træet, - det dufter, det føles godt osv.

Blog Image

En anden mulighed for teaktræ i små mængder er på bådmesser. Jeg har selv lige købt en lille mængde til min luge på Hanseboot 2008 i Hamborg. Jeg vil ikke kalde det billigt, men alligevel langt billigere end i almindelige marineshops. Det er denne luge (listerne ligger løst endnu), der er planen:

Blog Image

En anden mulighed er www.biltema.dk, som har nogle lister og planker, der synes lidt billigere end marineshops. Der ligger en biltema i Aalborg og en i Næstved, men der er ingen netshop, så det hedder afhentning!!

Naturligvis er der også marineshops, - jeg har en opfattelse af at www.mmc.dk er lidt mere velassorteret end andre, men de organiserer sig vel i kæder som alle andre, primært i 'watski'-kæden og i 'nautisk udstyr'-kæden. Den største grossist til dem formodes at være www.palby.dk, som forsyner en stor del af marineshops'ene, - ukendt hvor mange.

En helt anden mulighed er Tyskland, der er mange marineshops, som er store, - f.eks. www.svb.de, www.segelladen.de osv.osv, jeg har de første 30 stykker i min 'favorites'-liste, de to nævnte har jeg handlet hos uden problemer.

www.tischlereibehn.de har det hele, se f.eks. hans udstilling på Hanseboot 2008. Men det er dyrt når det er målrettet det maritime. Til gengæld er det færdiglavet, og der er ikke et sekunds tvivl om at det er høj kvalitet.

Blog Image

www.georgus.de har også det hele, men igen: dyrt..

Og hvis der er andre der kan bidrage, så tror jeg vi alle vil være taknemmelige smiley

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post29

Bord

ApteringPosted by Kjeld Lyngsøe Sat, October 11, 2008 15:58:48

På et af billederne af "Pegasus" kan man se et bord, der er fastspændt på rorpinden.

Er det det samme bord, der benyttes under dæk? I givet fald, hvordan ser fastspændingssystemet ud?

Mvh

Kjeld

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post12