Drabant 22 blog

Drabant 22 blog

Drabant 22 sejlbåden

Der er plads til alle emner vedr denne båd i denne blog. Forårsklargøring, reparationsprojekter, sejloplevelser, udstyr osv.

Der er også plads til at beundre de flotte linier på billedet af D31 ovenfor.

D22'ere til salg - oversigt

Køb & salgPosted by Jens Møller Jensen - D144 Toto Wed, December 07, 2011 23:41:59
I forlængelse af mit indlæg forleden kommer den - på diverse opfordringer - den oversigt jeg har lavet over D22'ere som er til salg her og nu. Alt er ganske ansvarsløst samlet sammen via internettet.

Oversigten omfatter 13 D22'ere med deres opgivne priser, uden hensyn til stand, udstyr osv. selv om jeg har gjort et par kommentarer.

Jeg har beregnet 3 forskellige prisindikatorer. Den indikator man efter min egen overbevisning bør regne med er det korrigerede gennemsnit +/- 1 standardafvigelse (se grafen i det vedhæftede). Korrektionen består i øvrigt i at eliminere de "yderste" priser (de yderste 16,5% på hver side)*, fordi de statistisk altid vil være afvigende fra normen.

Resultatet er umiddelbart, at en gennemsnitlig D22'er med motor koster 16-25.000 kr. afhængig af stand, udstyr, særlig forhold, handelstalent, osv. osv. osv.

Alt er selvsagt ganske uden ansvar, men jeg håber at oversigten kan være til gavn og glæde :-)

Mvh. Jens, D144 Toto
* [statistisk: stikprøven er limiteret til 1 sigma af den antaget normalfordelte population]

  • Comments(4)//blog.drabant22.dk/#post318

Jamen hvad sker der dog...

Køb & salgPosted by Jens Møller Jensen - D144 Toto Mon, December 05, 2011 22:49:09
Verden er altså af lave! Jeg kan jo næsten fortryde, at jeg købte "Toto" sidste vinter. Ikke at jeg fortryder i virkeligheden - "Toto" er jo verdens bedste 22'er, klart, men lige nu er der næsten ustyrligt mange 22'ere at få. Jeg har lavet mig et lille overblik - sådan er jeg altså en gang imellem: kan det laves i et regneark så.... Måske skulle man have været revisor ;-)

Lige nu er der ikke mindre end 10 - skriver ti - 22'ere til salg i mildt sagt forskellige prislag; fra 5.000 kr. og opad. I meget forskellig stand er de også, selv om prisen nok ikke i alle tilfælde afspejler standen. Og de er spredt over det ganske land, fra København i øst til Thisted i vest.

Men altså, hvorfor nu sætte sig ned og lave en oversigt, jeg HAR jo en 22'er..? Jo-da, vi skulle vel helst ha' dem alle sammen ud at sejle igen!! Så i virkeligheden er det nok bare et godt skjult servicegen - og ønsket om at vi holder liv i 22'er-klubben - der er den bærende kraft. Jeg har, trods den korte tid jeg har været med, allerede haft stor glæde af, at kunne få råd, røg og vejledning her, og det vil jeg gerne være med til at fortsætte!

Jeg havde egentlig tænkt mig også at hæfte oversigten ved indlægget - priser, steder, billeder, gennemsnitspriser, standardafvigelser, median, harmonisk middelpris osv - men efter lidt nærmere tanke har jeg valgt ikke at gøre det; billederne jeg har fundet af de ti er ikke alle lige gode osv., og jeg vil bestemt ikke være med til at gøre nogen bjørnetjenester. Tværtimod!

Så derfor: blot en opfordring til at sprede budskabet til potentielle nye ejere og 22'er-sejlere: køb og sejl :-) Det er herligt! Det er sundt for sjælen! Og garanteret også for alt muligt andet....

Mvh. Jens, D144 Toto

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post317

The show must go on!

Køb & salgPosted by Ole E. Mikkelsen D40 Tue, November 15, 2011 22:10:06

Må jeg nok sige, og forklaringen kommer her:

For det er mærkeligt, som pligtfølelse, følelsen af at man svigter nogen eller alle mulige mærkelige følelser dukker op.

Jeg kom simpelthen til at købe en større båd, så jeg nu har to både. Jeg 'kom til', fordi jeg på den ene side havde overvejet at jeg senest ved udgangen af 2012 skulle have en større, på den anden side jo netop ikke havde planlagt det lige nu. Men beslutningen tog på mærkelig vis sig selv, og jeg var ikke selv til stede :-)

Jeg blev forelsket og jeg måtte have hende, sådan var det bare. Ingen rationelle argumenter her.

Derfor skal jeg da nok på et tidspunkt af med min ellers trofaste D40 Lykkedragen, som jeg føler mig helt trist tilmode ved at tænke på. Faktisk har jeg endda aldrig fået navnet klistret på, pinligt.. Hun har aldrig rigtigt fået sit navn. Men der er ingen vej uden om. Foreløbigt tror jeg ikke på den kan sælges før foråret. Og der kan gå en rum tid næste år også. Måske mere..? Faktisk er der lige nu rigtig mange D22'ere til salg, og det morsomme er at jeg næsten kender dem alle, både personerne og bådene smiley

Så det korte af det lange er at jeg fortsat er Drabant 22 sejler, så længe D40 er min. På vej ind i 7. sæson. Og så længe jeg har den, så checker jeg da lige ind på www.drabant22.dk, da jeg nu selv har lavet det. Men det er nok tvivlsomt om jeg når til Drabant 22 stævne næste år. Men muligheden er der da.. og måske vil jeg netop føle det sjovt og udfordrende at sejle D22 som afveksling fra den anden båd.

Under alle omstændigheder er min opmærksomhed ligesom er flyttet lidt, så jeg bliver lidt mindre aktiv her på sitet. Og jeg så da gerne at der var nogen der 'tog over' med hensyn til evt. at fortsætte www.drabant22.dk. Alt materiale, billeder og hvad jeg ellers måtte ligge inde med følger naturligvis med det til enhver tid værende D22-community. Men ellers må det vel falde hen. Jeg betaler 11,- om måneden for sitet, mens domænet drabant22.dk foreløbigt er betalt i 2-3 år endnu. Koster ikke meget. Jeg tænker såmænd at jeg betaler fortsat når regningen kommer, hvis ikke andet..

Jeg synes det har været arbejdet værd. Morsomt for det meste, nogen gange måske lidt surt at registrere ejerskifter igen igen i mit D22-register, men det må jo falde hen om ikke andet, så vigtigt er det jo ikke. Alligevel morsomt, på mærkelig måde en rigtig god 'hobby', for der er mennesker og følelser indblandet i hver enkelt D22's skæbne. Ny båd,- det sætter gang i drømme osv.

Jeg kan huske jeg var tændt da jeg startede med denne side. Alene følelsen af tændthed giver mig en god fornemmelse i maven. Og det var en helt uforlignelig oplevelse at møde frem til D22-træffet i 2010 og igen i 2011. Mærkeligt, men det var det altså. Og status er at jeg kender mange D22-sejlnumre og har en lille historie om hver enkelt.

Tænk sig, jeg føler mig helt lettet over at have skrevet indlæggetsmiley Nu klikker jeg på 'Gem' og så er det det.

Nej forresten, - et billede skal der da med. Efter at jeg havde pillet masten af Lykkedragen for længe siden for at komme tidligt op af vandet (længe inden køb af ny båd var sket, endsige overvejet) så gik det hverken værre eller bedre end at tiden gik og der var 3-4 ugers ventetid på optagning, så just i dag kom hun op. Her er hun:

Jeg sælger den i øvrigt uden motor. For min ret nye 6 HK Suzuki følger med mig over på min nye båd (som nødreserve, eller til gummibåd) , ligesom en del andre løse ting fra Lykkedragen. Men naturligvis sælges den komplet med sejl, rig, reservedele, reb, pantry, vandtank med pumpe osv. så med lidt bundmaling og forårsklargøring så er Lykkedragen sejlklar igen. Og når jeg nu lige er i gang med status, så fik jeg jo udskiftet alt teak omkring nedgangen til kahytten og jeg fik renoveret ruftag og jeg fik renoveret og forstærket mastestøtte. Det holder, det ved jeg!

Ses derude..

  • Comments(5)//blog.drabant22.dk/#post316

d160 til salg

Køb & salgPosted by Nick Steffensen D160 Thu, October 06, 2011 13:40:59

Det er med vibrerende stemmebånd og sved i hænderne, at jeg må sælge det gode skib Cille.

Men hun er til salg for 25000 kr. Hun er måske ikke den hurtigste d22'er men hun er den dejligste lille skude. Hun er udstyret med helt nyt Furlex rullestag, nyere sejl, nyere 4 takt motor, mariner med strømudtag, helt ny gps kortplotter, slingrekøkken på gas, ny autopilot. Kort sagt kan man hoppe ombord og sejle når man har lyst.

Det er ikke fordi at jeg har tabt sejler lysten, men er ved at købe jordomsejleren, Blaatunge, og to både er en for meget, til min økonomi.

En tur kan sagtens arrangeres da hun er i vandet endnu.

Jeg kan kontaktes på mail: nickngsteffensen@hotmail.com eller her på siden eller tlf. 60645508.

God vind til jer alle. Nick d160cille

  • Comments(8)//blog.drabant22.dk/#post313

Én til fartøjsregisteret..

Køb & salgPosted by Jens Møller Jensen - D144 Toto Thu, September 08, 2011 20:22:57
Hej Ole - og alle andre,

her er lidt nyt til fartøjsregisteret: D 174 "Delfinen", årgang 1974, hjemmehørende i Maribo (og til salg i Den Blå Avis).
Mvh. Jens

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post311

Så er vi en mere..

Køb & salgPosted by Administrator Tue, August 23, 2011 23:28:28

Jeg har haft lidt travt så jeg har ikke fået behandlet alle mails i rette tid, f.eks. var jeg kommet til at lægge den første mail fra Anthony til side, men nu håber jeg at det bliver godt igen :-) Velkommen, i hvert fald..

hej

jeg har lige købt en drabant 22 og har meget lyst til at kom ind i sekskab med nogle drabant ejer som kan hjælpe mig med indretning.

min plan er at istandsæt båden så tæt som muligt som den origional.

da jeg har ingen billeder eller kender nogen med en drabant er jeg lidt desperat.jeg bor tæt på roskilde og hvis der er nogen i nærheden vil jeg meget gerne kontakte dem.

--

Med venlig hilsen,
Anthony Fahy
OHARA Entreprise Lillegade 12,
4070 Kr. Hyllinge
tlf 46433300
mob 23473319
mail af@ohara.dk

Og i øvrigt: Det bedste råd er vel at kigge på alle billederne i fartøjsfortegnelsen? Eller at kigge i det gamle kompendium fra 1972, hvor der er 3 oprindelige indretningsforslag?

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post310

D143 til salg

Køb & salgPosted by Jan Holst D143 Tue, August 02, 2011 20:35:55

l.o.a 6,60 m
l.i.v 5,99 m
bredde 2,16 m
dybgang 1,10 m
LYS-tal 0,98



Velsejlende og letsejlet.

God stand med rullegenua 1 og rulleforstag fra 2011.
Ældre storsejl, men med god facon.
Ældre spiler brugt lidt
Ældre genua 2 rimelig stand
Ældre stormfok god stand

Alle fald nye og ført til cockpit
Nyt ledningsnet 2011
Lanterner og ankerlanterne i mastetop
4 hk Mercury 1998 2-takt, god stand starter og kører perfekt (lader på batteri)
Elektronisk lader 10 A
Ekstra tank 23 l medfølger
2 ankre med kædeforfang
Div. tovværk

Ståhøjde om læ ca. 1,20 m
4 sovepladser
Origo 3000 spirtblus m. 2 x 2 kW brændere
Kemisk toilet
Læsejl for cockpit
Bompressening


Kortplotter Garmin 421S med ekkolod + søkort over hele Danmark og Svenske østkyst.

Bådstativ og bådvogn medfølger

evt. selvstyrer mod merpris

Båden ligger i Hvalpsund



  • Comments(5)//blog.drabant22.dk/#post307

Rini, D25

Køb & salgPosted by Ben Hall D25 Thu, July 07, 2011 14:50:08
I have been feeling too ashamed to post it, but I have sold Rini. Her new owners signed the contract and sailed her off yesterday. It has been a very confusing and conflicted time for us, but we bought another boat. I would have posted the ad for Rini here, but the response on dba was within 24 hours...


I'll still be following along with the blog, and probably checking in on the new owners from time to time. I've let them know about the site, hopefully they will join and contribute.


Regards,

ben

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post301

Sejl

Køb & salgPosted by Jesper Laursen D191 Tue, May 10, 2011 16:11:12
jeg er lidt på udkig efter et brugt storsejl og eventuelt også en genua vis der er nogen der har noget extra den vil af med til en fornuftig pris vil jeg være intraseret
i kan ringe på 60918621 eller skrive på jesper@mobil-klargoring.dk
Hilsen Jesper
D 69 - D 191
Go Vind til jer alle

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post280

D134 ju huuu

Køb & salgPosted by Administrator Mon, March 07, 2011 17:00:18

Hej

Mit navn er Morten Ravn og jeg har for nyligt købt en drabant 22(D-134) sammen med min bror og vil derfor gerne tilmeldes bloggen, da vi godt kunne bruge et par fif i forbindelse med istandsættelsen.

Mvh Morten Ravn

Og D134 kender vi jo ikke, den er ikke i fartøjsfortegnelen, i hvert fald ikke den online (på www.drabant22.dk), så desto mere velkommen er hun jo, sammen med sine nye ejere. Det bliver simpelthen spændende at se billeder og høre lidt historie om D134, som dukker op fra glemselen, men nu befinder sig i vores midte af gode velsejlende, billige, men nogle gange lidt forsømte, drabant 22'ere.

Jeg sender fluks en invitation til bloggen, og tilsvarende et login til galleri, så vi kan få nogle billeder (de kan også lægges her på bloggen naturligvis, men så er de ikke så store).

Jeg kan se at D134 sidst har båret navnet Klump, med farven rød og hørte hjemme i Kastrup under ejerskap af Lars Darling. Men ellers ved jeg ikke mere.

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post268

Forpulpit søges

Køb & salgPosted by Jens Møller Jensen - D144 Toto Fri, February 04, 2011 22:09:26
Hej!
Er der mon nogen der har en forpulpit liggende i gemmerne ? - jeg mangler én til 'Toto'.
mvh. Jens - D144 Toto

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post257

Joller sælges

Køb & salgPosted by Jens Møller Jensen - D144 Toto Thu, February 03, 2011 00:55:03
Hej!


(Ole, hvis nu denne her slags ikke hører hjemme her må du udstede en moderatorbandbulle og slette... :-)


Efter anskaffelsen af D144 Toto har jeg et par joller i "overskud":

- en 11½ fods sejljolle med stiksværd, knækmast, store og fok, motor osv. osv Totalrenoveret 2009

- en Snipe DEN21930 som trænger til en overhaling. Til den er der ældre konkurrencesejl fra Green-Sails.

Og endelig som billederne viser indregistreret trailer (synet 2009) og ophalervogn, begge Brenderup.

Måske har det interesse for nogen? - i så fald lad endelig høre! Mange flere billeder og oplysninger haves på lager.

mvh. Jens - D144 Toto

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post256

D144 Toto. True story.

Køb & salgPosted by Ole E. Mikkelsen D40 Tue, December 21, 2010 13:18:39

Jo, for jeg fik følgende mail fra Jens Møller Jensen, Horsens og i disse Wikileaks-tider skynder jeg mig at offentliggøre uden tilladelse:

Hej Ole,

jeg må hellere melde mig under fanerne i Drabant22.klubben!

Jeg har en tid lang været på jagt efter en passende, enkel ikke for stor sejlbåd, og i den forbindelse har jeg selvfølgelig også været rundt Drabant 22 som en mulighed. Jeg har ellers mest sejlet joller af forskellig størrelse og art, men jeg er blevet for magelig, er jeg.

Derfor har jeg netop købt D144 "Toto" som har været hjemmehørende i Haderslev. Den flytter til Horsens, formentlig til april når vandet er knapt så stift som nu.

"Toto" er min første kølbåd, så jeg håber at masser af gode mennesker vil give gode råd hen ad vejen, og ser frem til at mødes med Drabantfolk og -både, og glæder mig til at bidrage så godt jeg kan, og hen ad vejen lære at sejle Drabant!

Med venlig hilsen,
Jens Møller Jensen,
Horsens

Jeg skriver 'True Story', da sømænd jo er kendt for at overdrive, men det skal ikke ske i denne sammenhæng. Vi var mange der stiftede bekendtskab med D144 Toto og hendes heltemodige besætning på Samsø i foråret. Vi så hvordan ægte sømænd trodsede afstand, vejr og vind og kæmpede sig frem til Samsø, kom, så , sejrede og faldt, og derefter tidligt morgenen efter kæmpede sig hjem til Haderslev under hidtidig ejer's, - Bjørn Falk Brødsgaards, kommando. En enkelt af besætningen havde endog, beruset af søens friske pust, efterladt sin jakke på en fortøjningspæl i Ballen havn, men en ægte sømand sejler uden, selv i stiv kuling, som der (næsten) var. Jakken havde jeg selv æren af at fragte hjem, den fik en voldsom gyngetur i stævnen af D40 Lykkedragen vestover, så jeg vil antage at søsygen fortsat sidder i den og smitter af på den der tager jakken på. En anden gang fragter jeg gerne andre sømandsjakker hjem for en sixpack tuborg, som jakkens ejermand overbragte mig da jakken fandt helt hjem til ham. Tak for dem, de smagte af saltvand, kuling, kartofler, hakkebøffer, dramatik og sublim drabant-22 sejlads.

Tak for opbakningen hertil fra Bjørn Falk Brødsgård og velkommen til Jens Møller Jensen, som nu har ansvaret for at D144 Toto finder son videre vej frem. Jeg sender et par links med login her til siden.

Måske bliver der et nyt dramatisk stævne i 2011, så ses vi jo :-)

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post241

D158 Laban til salg

Køb & salgPosted by Ole E. Mikkelsen D40 Mon, November 15, 2010 22:36:04

for Glenn Villebæk, Odense, der har været D22-sejler i mange år og været medlem af D22-klubben i mange år også, ringede og spurge mig om jeg kendte nogen der var interesseret i at købe en D22. Det gør jeg nu ikke, for de fleste jeg har med at gøre har allerede en smiley

Nå men D158 ligger sejlklar i vandet i Kerteminde, har nye sejl, rullebom, motor, selvstyrer og i det hele taget alt, efter hvad Glenn sagde.

Den skal sælges fordi Glenn emigrerer til Afrika, så prisen sættes efter at den gerne skulle sælges hurtigt, f.eks. så den slet ikke behøver at komme op af vandet.

Ring Glenn på telefon 20 20 11 84.

Og forresten skulle den (og ca 8-9 andre) have nogle specielle aflange koøjer, 2 stk, i hver side. Et faktum som jeg ikke var bekendt med, dvs. der er tre modeller af koøjer, dels den klassiske med to ovale i hver side(som min egen D40), dels dem med et langt koøje i hver side, og så endelig dem som D158. Desværre yder billedet af D258 ikke fuld retfærdighed med at identificere de to koøjer. Men det må jeg have studeret nærmere ved lejlighed.

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post239

Oskarla, D157

Køb & salgPosted by Ole E. Mikkelsen D40 Fri, October 15, 2010 21:17:29

tidligere, Kulhuse, ser ud til at have taget ophold af en eller anden varighed i Vejle. I hvert fald har jeg nu spottet den på samme bro som min egen, men helt ude for enden, et par gange. Sidste gang jeg stødte på den var her .

Velkommen til dewn nye? ejer, som da gerne må give lyd til administrator@drabant22.dk..

Det er vist ellers ved at være tag op tid, hvis da ikke man satser på at overvintre. Det gør jeg nu ikke. Bare tænk på isskruningerne fra sidste år.

Sejlerhilsen til alle. Det er nu drømmene om næste års togter begynder smiley

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post236

Rullestag

Køb & salgPosted by Nick Steffensen D160 Sat, September 04, 2010 10:15:52

Hej igen.

I erkendelse af at fordækket, på en d22* er lidt småt at arbejde på i hårdt vejr, har vi besluttet at anskaffe et rulle forstag. Så skulle nogen have et sådan til salg, vil vi gerne købe. Og hvis det viser sig at det ikke findes brugt, hvor anbefales det så at købe et nyt?

Skulle nogen have et ganske alm. forstag er vi også interreseret i det.

God vind til alle. Nick d160

  • Comments(4)//blog.drabant22.dk/#post233

D163 Duckling

Køb & salgPosted by Ole E. Mikkelsen D40 Wed, August 18, 2010 17:15:48

som Per Nielsen spottede i Roskilde sidste år er nu spottet igen. Det viser sig at det er D163, hvor den bliver lagt ind asap i fartøjsfortegnelsen. Søren Bonde fra Vejle ringede mig op i går og meddelte at han havde sejlet båden fra Roskilde til Vejle, at det var D163 og med navnet Duckling. Her er billederne fra Per Nielsens hånd.

Jeg ved faktisk ikke om Duckling så bliver navnet i fremtiden også. Men jeg kan se at den har været ejet af en Karen Glavind, fra Vejle (hjemhavn, navn og farve ukendt), derefter af Niels Bomholdt, Odense med navnet Madam Blå og med blå farve (naturligvis). Foregående ejer har jeg ikke, og glemte navnet, som Søren Bonde ellers gav mig. Men nu er D163 i hvert fald registreret og i gode hænder.

Måske har det interesse for andre, jeg talte lige kort med Søren Bonde om det, - at få en bådplads er nok muligt i Vejle, men omkostningerne er efterhånden skruet sammen på en noget markant måde: Man skal være medlem af sejlklubben Neptun, det koster ca 800,-, man skal betale indskud (returneres ikke, heller ikke ved udmeldelse) på 4000,-, pæleplads koster ca. 2500,- årligt, vinteropbevaring koster ca 1100,- og senest er der indført en regel om at alle nyindmeldte skal betale 10.000,- i depositum for bådstativ. Disse penge får man dog igen ved udmeldelse (! ). Sammenlagt koster det altså lige knap 20 kilo at få en bådplads det første år, og derefter altså ca. 3500-4000,- årligt. Nåh ja, dertil kommer så lidt depositum for betalingskort til mastekran og eludtag plus årligt udgifter til op- og isætning på ca. 600,-. Og hvis man ikke får båden i vandet en sæson så koster det en bøde på 5000,- efter en vis frist året efter, jeg kender ikke lige den præcise regel. Nå men det er de 10.000,- i depositum for bådstativ, der er den seneste anstødssten. Det skyldes at pladsen bliver meget mere trang på vinterpladsen i fremtiden, derfor skal stativerne være stabelbare og bådene flytbare på land uden brug mobilkran. Tjahhh...Problemet er at alternativerne ikke er lettere og koster penge også..

Men lidt paradoksalt at omkostningerne overstiger gennemsnitsprisen for en Drabant 22. I visse tilfælde overstiger prisen for bådstativet alene bådens pris...

Velkommen til Søren, og hvis du skal have login (giver adgang til at skrive nye indlæg) til denne blog og adgang til at lægge billeder ind så kan du sende mig en email adresse på administrator@drabant22.dk.

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post226

Pegasus rider igen

Køb & salgPosted by Ole E. Mikkelsen D40 Tue, August 10, 2010 22:05:22

Hej..

Jeg vil meget gerne have login til jeres blok. Jeg er blevet den lykkelige ejer af D37 - Pegasus.

Venlig hilsen
Torben Jørgensen

Velkommen, det er hermed udført. Galleri er på http://d37pegasus.drabant22.dk, som også nås via link i Fartøjsfortegnelse og blog er lige her, hvor man med login kan lave nye indlæg, men i øvrigt også kommentere andres indlæg med eller uden eget login.

Historien for D37 Pegasus er vel at Finn Boetius ejede den i formentlig adskillige år og deltog i den gamle Drabant 22 klub, og herunder sammen med Gert Gerlach i nogle tilfælde, - blandt andet på billedet på forsiden, sejlede den til et antal stævner. Derefter skulle jeg mene at Brian Terp, som nu sejler L23 og senest opnåede et fint resultat ved Palby Cup Fyn rundt, købte den af Finn Boetius i 2003 eller -4 cirka. Derefter har båden haft hjemme i Middelfart, ejet af en Jens Jørn Mahler, hvorefter båden kan være solgt en gang mere inden du så har overtaget den. Det går stærkt en gang imellem.

Det bliver spændende at se om der bliver et træf i 2011, - det er en event der sætter sig, men det er også en event der skal sættes minimum 3 dage af til for at nå frem og tilbage. Turen frem og tilbage skal betragtes som en del af stævnet og en del af den udfordring som det er at deltage.

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post225

silkeborgs lille samling

Køb & salgPosted by Jesper Laursen D191 Sun, July 04, 2010 18:53:15
hejsa alle sammen
jeg har lige taget nogen billeder af de drabanter der er i silkeborg sejlklub
D63 D70 jeg er ikke sikker om det er D85 men det vil jeg tro det er D70 er ny i klubben nye ejer hedder maleneMed venlig hilsen Jesper Laursen D191

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post221

Oskarla, Kulhuse

Køb & salgPosted by Ole E. Mikkelsen D40 Sat, July 03, 2010 14:40:26

fotograferede Per Nielsen sidste år i dette indlæg, men vi kunne ikke komme længere i hvilket sejlnummer der var tale om. Det ved jeg nu, for jeg så den pludselig til salg og fik det opklaret via ejeren.

Oskarla af Kulhuse er D157, hvor der jo også er en tom plads i fartøjsregistret. Sådan, så er den på plads, - men det kommer lige til at vente lidt med at få opdateret registret med billeder osv. for min ferie stunder til, så hækken skal klippes og græsset skal slås forinden osv. osv. osv.

Endnu en D22 har fundet hjem.

Forhåbentlig får eventuelt ny ejer nys om dette helt enestående site, så vi kan følge Oskarla videre fremsmiley

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post220
« PreviousNext »