Drabant 22 blog

Drabant 22 blog

Drabant 22 sejlbåden

Der er plads til alle emner vedr denne båd i denne blog. Forårsklargøring, reparationsprojekter, sejloplevelser, udstyr osv.

Der er også plads til at beundre de flotte linier på billedet af D31 ovenfor.

5 more years

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen tidl D40 Sun, September 07, 2014 14:36:21
bliver betalt her den 08.10.14. Så er navnet drabant22.dk reserveret i 5 år endnu. Dertil kommer så den årlige udgift på 168,- (pr 2014). Samlet koster det altså i alt 204,- årligt at drive www.drabant22.dk :-). Det svarer til 17,- månedligt .


Og Richardt, hvis du ser denne blog, så kan du jo, as usual, overføre pengene, hvis der er flere tilbage i den gamle Drabant22-klub- kasse (Igen: Tak til alle drabant22-medlemmer fra dengang der var kontingent, generalforsamlinger, kasserer, formand osv :-)).

God vind til alle Drabant 22'ere (og selvfølgelig også til alle andre ægte sejlere) :-)

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post369

Drabant 22 forever

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen tidl D40 Thu, July 24, 2014 15:14:37
for jeg har lige betalt for et år mere. Her er regningen, - så hvis du ser den Richardt, så kan du jo se om der er flere penge i den gamle Drabant 22-klub-kasse :-) (Tak for det kære gamle drabant22-medlemmer!).

Senere i år kommer der en regning mere, den vil lyde på 180,- og dækker domænenavnet drabant22.dk i 5 år frem (www.dk-hostmaster.dk), jeg smider den op når den kommer.

Jeg tror det har en vis værdi at fastholde de oplysninger der ligger på www.drabant22.dk i nogle år endnu.

Udover det, så er der jo fint gang i Drabant-22 klubben, måske ikke så meget her, men derimod på Facebook (https://www.facebook.com/groups/drabant22/) og det er jo også meget lettere end denne blog, som kræver selvstændig login (og en administrator til at administrere det, og han er ikke så flittig mere :-) ). Jeg smider lige en besked på FB også, hvis skulle være nogen, der ikke er bekendt med at de to steder hører sammen.

118 medlemmer på facebook pr dags dato, det er da ikke så ringe...Tidligere og nuværende D22-sejlere..

Jeg overdrager fortsat gerne begge dele til en initiativrig drabant22-ejer eller liebhaver af anden art :-) Læg en mail...

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post368

D31 Raptus/D40 Søster

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen tidl D40 Tue, January 14, 2014 22:41:21
Jeg fik lige denne meget spændende mail, og selv om jeg ikke hedder Finn, så tror jeg den var til var til mig i første omgang, så jeg tillader mig at publicere den videre her :-)
/Ole

Hej Finn

Jeg har lige fundet www.drabant22.dk. Fin side du har lavet der. Synd om den ikke bliver taget videre af andre. Jeg har lidt historie hvis det kan bruges.


Jeg var indtil 1984 ejer af D31 Raptus, som den også hed dengang, og havde i årene forud været med til at arrangere DM og såvidt jeg husker var jeg en overgang formand for klubben. Jeg købte båden i Kastrup i 1979. Derefter satte jeg båden i stand både udvendigt og indvendigt. Jeg var på det tidpunkt i lære som skibstømrer. Den var dog malet af en autolakerer inden jeg købte den i 1979 og jeg kan se på billederne på din side, at det holder endnu!!! Båden var aldrig danmarksmester, men vi blev nr. 3 i 1981 i Roskilde?

Der var gjort meget ud af stivheden i båden og den fik hele apteringen glasset fast ved renoveringen i 1980. Desuden blev alle stag og vant befæstninger skåret fri og glasset fast igen med større underlag. I mastestøtten blev der banket et andet rør op for at den ikke skulle bøje når vi trak vores 12 skårede hal på hanefoden agter. Lugen til kahytten blev dog noget tung og spøgefugle mente at vi næsetrimmede når vi skød lugen frem.


D40 Søster var i 1987 til 1989 eller '90 tror jeg ejet af Uffe Læssøe. Sammen med Uffe hustru Annette vandt vi 3 DM i Bogense i 1988 som det fremgår af Drabant22 nyt fra dengang. Forhistorien er, at vi besluttede, at ville forsøge at vinde DM. På det tidspunkt sejlede vi begge to på flere af de store sponsorbåde der var fremme dengang. Selv blev jeg fløjet direkte hjem fra en kapsejlads i Stockholm for at deltage i Bogense. En måned eller tre uger inden DM var jeg oppe at besøge Uffe og Annette i Lemvig. Vi brugte nogle dage på at sætte et dobbeltrør ind i mastestøtten (jeg er sikker på, at man vil kunne understøtte en storebæltsbro med den mastestøtte) sikre vant og stag befæstninger så godt vi kunne med ny/ekstra glasfiber og sætte køjefronter ekstra fast med ny glasfiber hvor vi kunne og mente det hjalp. Jeg havde medbragt nye blokke og wire til hækstaget (24 skåret såvidt jeg husker!) og Uffe og Annette havde investeret i en kun 1 år gammel yarntemper H-båds fok. Resten af tiden brugte vi på, at slibe bunden. Ikke underligt at båden sejlede stærkt i det hårde vejr vi havde i Bogense.


Indtil 1974 eller 1975 sejlede jeg med D141 "Grunden" fra Jyllinge. Den blev købt fra ny af Hanne og Jørgen Aare. Vi tre sejlede den til mange lokale sejre i fjorden. Dengang var den rød. Det var vist en af de første både med det dybere ror.


Med venlig hilsen/Best regards

Mads Hedegaard

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post367

Jeg er et godt menneske :-)

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen tidl D40 Fri, August 09, 2013 18:44:52
- for jeg har lige betalt 135,- til one.com for at dette site er aktivt indtil samme tid næste år smileyVistnok til 21.09.2014.
Så nu kan jeg føle mig rigtig altruistisk. Som en slags mæcen, der financierer uegennyttige formål. Formål af en højere værdi end penge. For jeg har egentlig ingen aktie i drabant22-sitet længere, jeg kom jo pludselig til at sejle Vindø i stedet for Drabant 22.

Nå, men det er sgu for få penge at spare til at jeg gad lade være med at betale. Prisen ville jo være at sitet her lukkede, og det har jeg lagt for mange arbejdstimer (der understregede jeg det igen: jeg er et godt menneske smiley) i til at jeg synes det skal lukke.

Og jo, - man kan sagtens savne den lille overskuelige og sjove sejlbåd selv om man sejler med indlagt vand og varme, dieselmotor, tre blus på gaskomfuret, køleskab, bløde hynder, ståhøjde over det hele osv. Man savner at være tættere på vand, vind, natur. Det er prisen for komforten, at man mister nærheden til vand og natur og det primitive.

Jeg gentager lige tilbuddet om at overdrage ejerskabet af dette site til en af de nuværende drabant 22-ejere. Hvis nogen er interesserede, så mail til administrator@drabant22.dk. Udgiften er 135,- årligt, som fakturaen, - selve domænenavnet vil der også komme en regning på engang. Den er meget mindre, kan ikke huske hvor meget eller hvornår.

Nå, men Richardt, hvis du nu skulle læse dette, - du har godt nok heller ikke drabant 22 længere, men du kan jo overføre pengene fra den helt gamle Drabant22-klub's kasse til min bank: Regnr: 1671 Kontonr: 0001354493.

Og ellers mailer jeg nok til dig en gang..

Sejlerhilsen
/Ole

  • Comments(4)//blog.drabant22.dk/#post364

Palby Fyn rundt, Bogense

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen tidl D40 Thu, March 28, 2013 10:25:08
Jeg så lige ved en tilfældighed at D55 Nemo allerede nu har tilmeldt sig http://www.palbyfyncup.dk/.

Så der er mulighed for at give dem agterspejl.

Man vinder på psyke ikke på sejl, har jeg hørt, så bedaget udstyr er ingen hindring.

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post360

http://www.sejlernyt.dk/drabant22.html

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen tidl D40 Tue, March 05, 2013 21:01:15
Klik lige på det link... Bare jeg havde en Drabant 22 endnu...:-)

T-shirts med logo osv. til skipper, dæksdrenge osv..

Nå men jeg fik følgende mail:

Hej Drabantsejlere

Jeg kan tilbyde Drabantsejlerne en tegning af deres egen båd med de rigtige farver og numre i sejl for 400 kr.

Jeg håber det er noget der kan komme med på bloggen.

Se mere på dette link: http://www.sejlernyt.dk/drabant22.html

Sejlerhilsen Flemming Hansen
21241899
www.sejlernyt.dk

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post358

Skæbnefortælling

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen tidl D40 Sun, January 06, 2013 12:15:16
Kom lige forbi i Fåborg og så skød jeg lige denne D22'er som lå i inderhavnen i den gamle havn. Det er såmænd ikke umuligt jeg har skudt hende før, det kan jeg ikke huske, - hun ligger uden navn eller anden identifikation. Hun virker sejlklar, der ligger forsejl noget sjusket pakket sammen og motor stikker sit ben helt ned i vandet bagtil.

Så hvad mon vi har at gøre med? Hvilken historie? En båd der savner kærlighed fra ny ejer? Eller? Hvilken skæbne mon der kan fortælles..



  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post355

Pegasus D37 - en gammel ven.

GenereltPosted by Torben Jørgensen D37 Mon, September 24, 2012 18:41:42

Så kom man lige ud på vandet i Pegasus D37 igen. - Denne gang med spiler.. Fååårk, det var sgu da fedt.


  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post353

D79, - Asterix??

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen tidl D40 Sun, September 23, 2012 13:05:10
Et lille besøg i Middeldart marina i lidt ventetid, som jeg hacde. Og jo, - D55 Nemo kan man ikke undgå at se, men hende kender vi jo, så jeg lod kameraet ligge. Derimod skuede jeg pludselig D79 i vandet. Og D79 optræder faktisk som kapsejler i flere numre af Drabant 22 nyt under navnet Asterix. Sidst kendte hjemhavn er Nappedam, hvor ejer skulle være Bjarne Hasmark, men jeg tror der har været flere ejere siden. I hvert fald hedder det nu Middelfart. Mon Nemo har fået en konkurrent?

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post352

D193 Kamilla

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen tidl D40 Fri, September 07, 2012 22:41:27
Var lige en tur i Strib mens jeg ventede på sønnike, der var til noget rollespil i Fredericia. Og så ku' jeg da ikke nære mig for at slå et slag ned til Strib Lystbådehavn. Der fik jeg lige et rystet (lidt mørkt, - derfor) billede af D193 Kamilla, som vist har hørt til der længe.Og læg lige mærke til den orden der er på ruftaget. Sådan skal det arrangeres..

I mit register står der at den ejes af Jens Nielsen, Strib. Og det gætter jeg på fortsat er gældende. Men jeg kunne ikke se navnet på D193, så helt sikker er jeg ikke.

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post350

Laban

GenereltPosted by Torben Jørgensen D37 Tue, August 28, 2012 11:45:33
Hej

Fandt denne Laban i Sønderborg lystbådhavn.
:)

Tror den sidst har opholdt sig i Kerteminde.


  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post349

D163 Duckling

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen tidl D40 Wed, August 15, 2012 21:41:10
Det er bare en gammel vane. Hver gang jeg ser en D22 et sted hvor jeg ikke har set den før, så tager jeg lige et billede. Og pludselig stod en blå skønhed på Vejle Lystbådehavn.

Først da jeg kom hjem kunne jeg konstatere at Duckling jo er D163 og i mine registre er ejet af Søren Bonde, Brønsodde ved Vejle.

Nå men her er i hvert fald beviset. Hun så ud til at have fået lidt bundmaling på for nylig.

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post347

2013

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen tidl D40 Sat, July 28, 2012 21:11:21
Jo altså. Nu har jeg betalt 135,- til www.one.com (de må give mig noget rabat for denne omtale). Så er denne hjemmeside åben mindst et år frem, dvs. til helt præcist 21.09.2013 (incl.).

Hvis der nu skulle være en D22-liebhaver, - som brændende ønsker sig en hjemmeside at boltre sig på, - endda en hjemmeside med et vist antal hits, - ja så kan det altså lade sig gøre.

Og Richardt, - var det noget med at du lå inde med lidt kontanter fra den 'gamle' D22-klub? Så kan jeg nemlig godt fremskaffe en regning og sende til dig for 2012 - 13?

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post346

Palby Gill Cup 2012

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen tidl D40 Thu, July 05, 2012 09:07:47

Hej Ole


Jeg har fundet din adresse via drabant 22 bloggen.


Middelfart sejlklub har i år udvidet Brandsø Rundt til at være en del af et "mini-mesterskabs"-cup

Vedhæftet pdf indeholder en ganske kort introduktion til cuppen.

Jeg håber, at det vil være af interesse for jeres bådklasse at deltage og at du vil være behjælpelig med at sende det rundt andre drabant 22 ejere

Mere information kan findes på www.brandsørundt.dk

Med venlig hilsen


Rune Dorow
Middelfart Sejlklub

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post343

Udbedring af revner ?

GenereltPosted by Peder Bue D196 Thu, May 17, 2012 11:51:25
Hej med jer

Jeg har fået nogle revner ved den ene af de forreste undervanter.

På undersiden sidder en stor metalplade, så der kan jeg ikke se noget galt.

Jeg har ingen erfaring med glasfiberarbejde, så jeg vil høre jer hvad jeg bør

gøre her for at udbedre dette ??

Mvh Peder Bue D196 Marbæk Lystbådehavn

  • Comments(4)//blog.drabant22.dk/#post336

Træf 2012

GenereltPosted by Per Nielsen D112 Tue, May 15, 2012 08:52:43

Er I klar, allesammen? til TRÆF 2012 i Rørvig i pinsen!

Havnemesteren lover desværre ikke, at vi kan forvente at ligge samlet, men kom tidligt, så kan vi forhale hvis chancen byder sig.

Mels Jer til i god tid, så forbarmer havnemesteren sig måske over os når jeg snakker med ham et par dage før.

I behøver ikke nødvendigvis tilmelde Jer på Facebook, skriv evt. en bemærkning her på siden.

PT ser vejret ud til at blive rimeligt/godt: svag-let vind og temp. ca. 15gr.

Vi ser frem til at møde Jer.

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post335

D138 Ane af Bugten, Århus

GenereltPosted by Administrator Mon, May 14, 2012 22:01:07
Så fik jeg da lige sådan en mail:

Jeg vil gerne oprettes som bruger.

Ole Hansen

Ane, D-138.

Og det har jeg da straks gjort. Velkommen til.

Og når nu D138 Ane er nævnt, så faldt det sig sådan at jeg fik et par timer at skulle slå ihjel i Århus for godt en uge siden. Og hvad kan man så gøre andet end slå en tur ned til lystbådehavnen. Og af gammel vane, - tog jeg lige en rundtur og fotograferede D22'ere, herunder D38 Ane. Faktisk havde jeg en tilsvarende rundtur for et par år siden, det kan findes neden for et sted i bloggen..

Jeg så D138 Ane, D17 Singa ma Linga, D177 Sløs (har fået nyt navn, hed tidligere Curly) og to mere, som jeg ikke kan huske lige nu og jeg har ikke adgang til billederne lige nu heller. . Men i alt 5 D22'ere i Århus. Billederne smider jeg op ved lejlighed.

22-05-2012:

Og det er så i dag. http://blog.drabant22.dk/#post138, - eller helt tilbage i 2009 var faktisk sidste gang jeg besøgte Bugten. Det første jeg bemærker er at jeg dengang noterede at Ole Hansen/Richardt Nielsen formodentligt ikke ejede D138 Ane mere. Nu har jeg så hørt fra begge i mellemtiden og det må jo siges at være forkert. Faktisk har jeg to gange (denne incl.) sat en kommentar på denne blog forårsaget af en mail fra Ole Hansen, - jeg beklager min senilitet..Men så er det da gjort grundigt.

Her er billederne:

D138 Ane er grøn og hun ligger i tredje række af billeder, til højre. Øverste række er D177 Sløs, der tidligere hed Curly- Jeg har ikke ejerens navn. 2. række til venstre er D17 Singa ma Linga. Jeg har heller ikke nye data siden sidst (for 3 år siden!). Den tredje båd, den orange/brune ved jeg intet om. Den sidste blå, som også ses på Ane's bagbords side vil jeg fortsat antage er D45 Bruus, som jeg heller ikke ved mere om siden sidst.

Meeen, - de er derude...fortsat.

Og jo, selv om jeg principielt har solgt min og modtaget 500,- i depositum, så har jeg endnu D40 Lykkedragen liggende (på land) i Vejle. Men jeg håber da jeg kan få den overdraget til ny ejer asap. På Vejle lystbådehavn benævnes man skibsreder hvis man har mere end een båd..

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post334

Pegasus overdraget til køber.

GenereltPosted by Torben Jørgensen D37 Wed, May 02, 2012 11:45:44
Så er min tid med Pegasus D22 slut. Snøft!! Men fordælen den er blevet afleveret i fin stand. Især lugen. Se nedenstående billede serie over skydelugen historie de sidste 2 år.
Da jeg overtog Pegasus 2010 var lugen malet sort. Den ville jeg bare have lavet om. Men det blev til en gang lappeløsning med autolak i 2011. Hvilket på ingen måde holdt. Ud over det løsnede skinnerne sig og skulle limes igen. Så - jeg var nede på det lokale bådvæft for at finde noget vandfast krydfiner i slutningen af 2011. Han sagde, at han havde en "skaldespand" med træ jeg bare kunne tage. Jeg fandt disse fine udskårede teak stave som jeg pænt spurgte om jeg måtte tage. For det kan sgu da ikke passe at man bare måtte tage disse. - Jo, jo.. - han fik seks julebryg, selvom han ikke mente det var nødvendigt for noget affald.. Jeg sagde jo... for så kunne jeg jo tillade mig at komme igen. Det gav han mig ret i. smiley

Det var egentlig meningen at de skulle bruges til at lægge på gulvet om læ. Men der var ikke nok. Gik lidt og tyggede på hvad jeg så skulle bruge dem til.. Så jo.. selv om jeg på ingen måde har nogen håndværksmæssig baggrund uden, at jeg godt kan lide at arbejde med træ.. gik jeg igang. Jeg tror der ligger ca. 30-40 timer for en komplet uviden som mig i lugen. Men resultatet taler vist for sig selv. Processen har været meget lærerig.. og en "smule" stolthed kan jeg sgu og finde.

De venligste og sidste hilsner fra Torben og Pegasus..

God vin!..

PS. Jeg vil meget gerne forblive medlem af D22.. En gang D22´er - altid! (Tror jeg)




  • Comments(4)//blog.drabant22.dk/#post333

træf2012

GenereltPosted by Per Nielsen D112 Sun, April 15, 2012 21:48:55

hvorfor - hvorfor @£$€ bli'r jeg ved med at skrive "Lynæs" når jeg mener Rørvig - Rørvig - Rørvig!!! så kan jeg måske selv huske det.

Det er havnefogeden på Rørvig havn, jeg har snakket med!

Meld Jer til på vor side på fjæsbog.

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post331

Pegasus 2012

GenereltPosted by Torben Jørgensen D37 Sun, April 15, 2012 20:28:46
Så nærmer tidspunktet for overdragelse af Pegasus til den nye ejer. Den nye ejer og jeg har arbejdet på Pegasus hele weekenden. Den er blevet vasket udvendig og indvendigt i en grad det næppe er gjort før. Det meste af træet er blevet slebet og fået nyt lak. Båden er blevet slebet på fribor og poleret op igen. Den nye ejer vil male den indvendigt i den kommende uge. Er rimelig overbevist om, at målet med at få Pegasus overdraget til køber i bedste stand er ved at være nået. Jeg er rimelig overbevist om, at Pegasus er iblandt top 10 af D22´er i pæneste/bedste stand som stadig sejlende.

Jeg overdrager om ikke andet Pegasus med ro i sindet til endnu mange års brug og græde for den nye ejer. Pegasus vil altid have en plads i mine tanker som den første båd jeg selv ejede. Det kan lyde lidt sentimentalt - men det er et faktum.

Venlig hilsen
Den snart tidligere ejer af D22éren - Pegasus!

Og.. jeg skal nok lægge billeder op når jeg/vi er færdige. :)

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post330
Next »