Drabant 22 blog

Drabant 22 blog

Drabant 22 sejlbåden

Der er plads til alle emner vedr denne båd i denne blog. Forårsklargøring, reparationsprojekter, sejloplevelser, udstyr osv.

Der er også plads til at beundre de flotte linier på billedet af D31 ovenfor.

Træf 2012

GenereltPosted by Per Nielsen D112 Wed, April 11, 2012 21:33:03

Så er vi kommet lidt længere med pinsetræffet 2012!

Jeg har talt med havnemesteren i Lynæs, som siger, at han nok kan finde plads til en flok Drabant 22'ere, evt. i lag i den gamle havn.

Lynæs er en hyggelig havn i Isefjord, med kort afstand til Kattegat. Lynæs er færgehavn med 2 små færger som sejler til Hundested, pas på dem, når I ankommer - og husk: føde før fornøjelse (altså: tag hensyn til skibe, der udfører deres erhverv).

Og pas på Isefjorden, den er lavvandet mange mærkelige steder, bl.a. ½ mils vej fra Lynæs, hvor både både og færger farer rundt på alle sider af grunden - jeg har stået på den, og var nødt til at hoppe i baljen for at skubbe skivet fri - men de fleste steder er bunden sand.

Jeg har ikke arrangeret noget eller tænkt mig at arrangere noget, så medmindre nogle har gode ideer er det "bare" en hyggedag med snak, beundrig af skønne skuder og sikkert masser af gode tips til dem, der spørger. Men synes du, at der noget, vi skal lave, kan du jo bare arrangere det.

Så vi ses i Lynæs d. 27. maj (eller allerede d. 26.)

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post329

Indkasseret

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen D40 Fri, March 23, 2012 13:50:05
Tænk sig, pludselig får jeg en mail fra Richardt Nielsen, der sejlede D138 Ane i en årrække. Ikke nok med det, Richardt er faktisk fortsat officiel kasserer i den 'gamle' D22 klub. Som vist ikke har holdt generalforsamling siden cirka 2005 eller deromkring, for ingen af bestyrelsesmedlemmerne havde længere D22.

Nå men Richardt oplyser mig om at den gamle klub faktisk ligger inde med et, - omend beskedent, beløb. Og de penge burde vel retmæssigt bruges på noget der har med D22-klubben at gøre?

Så indtil videre har vi bare aftalt at det nok kunne passe sig at www.drabant22.dk-hjemmesiden, som jo koster godt en hund om året plus lidt ekstra en gang imellem til at fastholde drabant22.dk-domænet, kunne bruge pengene. Så indholdet ikke forsvinder hvis undertegnede nu skulle blive træt af at betale (da jeg jo nu, - snart, heller ikke har D22). Mon ikke D22-navnet og hjemmesiden dermed skulle kunne fastholdes i 6-8 år endnu, - mindst.

Så skulle der fortsat være til en kasse øl til næste D22 stævne. Hvis skæbne dog er uvis i 2012....?

sejlerhilsen

/Ole

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post327

træf 2012

GenereltPosted by Bjørn Falk Brødsgård Tidl D144 Fri, March 02, 2012 19:57:36

hvor skal i hen i år ?

havde tænkt på og tage ungerne med i min autocamper, så de kunne se nogle rigtige både smiley

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post325

Stilhed før stormen?

GenereltPosted by Torben Jørgensen D37 Tue, February 28, 2012 18:44:33
Hvor er i?

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post324

Forårs stemning i Ullerup!

GenereltPosted by Torben Jørgensen D37 Sun, January 15, 2012 20:34:05
Så er man så småt igang med at forårsklargøre Pegasus. Det har været lidt svært ikke at lade være med det flotte vejr vi har haft her i weekenden. Jeg er meget opsat på, at gøre Pegasus rigtig flot både ude og om læ. Min slibe maskine har om ikke andet været lidt på overarbejde. :)

Så må jeg ud og have købt noget skibslak. Den skal sgu nok blive flot..

Der var ellers en og kigge på Pegasus sidste weekend. Men den var for lille - var hans forklaring. Han fortalte ellers inden, at han godt kendte bådtypen. Prøvede også at finde ud af om der var noget andet som skræmte ham væk. Men det fik jeg ikke svar på. Så kunne man da vurdere om det var noget man skulle gøre noget ved. Efter min bedste overbevisning fejler den intet.

Er også i syv sind med hensyn til salget af det gode skib. For dælen hvor har jeg sejlet mange ture sidste år. Længste tur var dog til Bjørnø træffet. Har kigget billeder igen fra turen. Alle mine egne, dem her på siden og på Facebook gruppen. Det var nok der det gik helt galt mht. at være i syv sind. For dælen hvor var det en god tur..

Det ændre sig faktisk time for time..

Som ham som var at kigge på Pegasus vil jeg også gerne have lidt mere plads om læ. Har kigget på Biance 28, Avance 24 og sidst en L23. Hvorfor så lige en L23. Det har jeg sgu også spurgt mig selv om nogle gange. Der er faktisk rigtig god plads om læ i sådan en "jolle" størrelsen taget i betragtning. Ud over det skulle båd typen stort set være uden skavanker.

Har været ude at se på både Bianca 28 og Avance 24 som begge iflg. annonce - sitat: "Brugt, men som ny"

Hold kæft hvor nogle folk mærkelige fortolkninger af den sætning. Hvis det var sandt skulle Pegasus sælges som "Ny" vel vidne at det var løgn.

Nå - slutter her. Ved stadig ikke helt hvad jeg vil. Men flot - Det bliver Pegasus til foråret! :)

Vh
Torben



  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post323

facebook

GenereltPosted by Per Nielsen D112 Tue, January 10, 2012 22:19:37

Hvordan med gruppen på facebook?

Det ser ud til, at den trænger til en opdatering.

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post322

D138 Ane

GenereltPosted by Administrator Thu, December 08, 2011 21:49:55

Gav lige lyd fra sig med denne mail:

Jeg vil gerne oprettes som bruger på Drabant 22.
Ole Hansen
8270 Højbjerg.
D138 Ane Sejlklubben Bugten Aarhus.

Og det var da en glædelig overraskelse smiley Faktisk var jeg for et par år siden oppe i Århus hvor jeg satte en seddel på hele 5 drabant 22'ere, men jeg hørte ikke noget fra nogen af dem. Sandsynligvis fordi mine beskedne beskeder blæste væk eller på anden vis bortkom (selv om de var i plastpose og bundet fast til en line eller et stag). D138 Ane er et kendt navn fra mange D22-træf før i tiden med den gamle D22-klub. Nå men velkommen..

(For god ordens skyld har jeg fjernet telefonnummer, mailadresse og vejnummer fra denne offentlige blog..)

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post319

sæson slut

GenereltPosted by Nick Steffensen D160 Sat, November 12, 2011 12:31:48

Så er Cille tømt og klar til at få maten af i morgen, og så op i næste uge.

Det har været en våd og klam sæson, tilgengæld har den været lang. Jeg har fået sejlet over 2000 km i al slags vejr, også godt ind i mellem. Cille har aldrig været mere fit, ihvertfald i den tid jeg har haft hende, alligevel har der ikke været så meget som en henvendelse på mine salgs annoncer. Jeg fatter det ikke, verdens dejligste lille 22" nem håndterlig super billig og smuk. Måske nogen af jer kender en der kunne tænke sig at leje en Drabant, med forkøbsret, hele næste sæson, isåfald må i endelig formidle kontakt.

Rigtig god vinter til jer alle..... Nick d 160

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post314

De-masted

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen D40 Sun, September 11, 2011 21:09:34

Jo, - så har jeg gjort det.

Ryddet det indre ud, køleboks, hynder, spritbrænder, gryder, service, gummibåd, sejl osvf. er taget hjem.

Og mast, bom og det hele er pillet af og masten lagt i mastestativ.

Og så en lille sejltur for motor, uhm, nam, nam, det duver og føles vidunderligt igen. Long time no see.. Men nu er det vinter. Sådan. Depression. Dybt nede. Mørke. Kulde. Frost. Sne. Sort om morgenen og sort om aftenen. Kun plads til indendørs ting.

I næste uge håber jeg jeg kan få den op. På stativet. Og dækket til med pressenning, så der er luft i kahytten hen over vinteren. Så kan alle reparationsopgaverne få mæle, skydekappen, afslibning og lakering indvendigt osv.osv.

Og alle drømmene begynde. Til næste forår.

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post312

d195

GenereltPosted by Nick Steffensen D160 Sun, July 17, 2011 10:49:30
På mit sommertogt mødte jeg, i Roskilde, d195 Putte. Hun bliver ejet af Johnny, som selvfølgelig er en flink fyr og som har alle de orginale papir på sit skib. Han har lovet at melde sig under vore faner. Lige et par fotos af Putte med skipper. God sommer og god vind.

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post303

Jamen er det ikke?

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen D40 Thu, June 30, 2011 18:58:56

Kig lige igen på disse foto's. Det ligner, gør det ikke? Det ligner D1, der blev søsat i 1968. Men hvorfor er foto'et så i farver? Og hvorfor er personerne lidt oppe i alderen (undskyld !!smiley)?

Forklaringen kommer i denne mail. Tak for den. Der er lidt fra D192 Hylet, og så lidt fra denne D22-klon, eller hvad det nu er (læs og bliv overrasket). For god ordens skyld lagde jeg billederne ind full scale her:

Hej Ole.

Tak fordi du fortsat holder D22-hjemmesiden i live!

Jeg er tidligere Drabant22 sejler - købte D192 på Fåborg værft i 1975 og havde den i 22 år til 1997.

Nu tøffer jeg rundt i en Bandholm24, som har mere komfort, men den er jo ikke så sjov at sejle som drabanten.

Drabantens konstruktør, Gert Gerlach, som jeg kender her i Lynæs, kan naturligvis ikke lade være med at eksperimentere. I år har han færdiggjort en omfattende renovering og ændring af 22'eren, og jeg tror det vil interessere flere af dine læsere at se resultatet. De nærmere detaljer om ombygningen må du hente hos Gerlach.

Vedhæfter derfor 2 billeder af D94S, som jeg tog til aftenmachen i går. Ialt tog jeg 159 billeder af båden, så du kan sagtens få nogle flere.

Sejlerhilsen

Niels Rosenberg

Lynæs
3390 Hundested

- Og bortset fra det, så drager jeg 'down under' i en måneds tid, så jeg vil være fraværende herfra. God vind til alle, incl. sejlerne i denne D22 - version2. Det må hedde D222. Eller D22 igen igen. Eller??? Faktisk skulle vel D94S betyde 9 meter og 40? Nå jeg er ikke så sejlkyndig. Jeg sejler bare.. Ses.

  • Comments(4)//blog.drabant22.dk/#post297

D144 bor nu i Horsens!

GenereltPosted by Jens Møller Jensen - D144 Toto Sun, May 15, 2011 16:25:24
Hej!
Så er D144 Toto sejlet til Horsens! Haderslev-Horsens, 57 sm, på 11 timer. Ikke så ringe endda! Undervejs nåede vi at logge en topfart på 8,5 kn på GPS'en på en fuld platlæns med bådshagen som spilerstage i en butterfly. Det var sådan set blæsevejr, så vi endte med at måtte tage storen ned. Det var aldrig gået, hvis ikke jeg havde haft 2 erfarne gaster med - den ene gl. D22-sejler - plus en 3. gast til det løse :-)
Fremover er Toto at finde i Horsens, plads 281.
mvh. Jens

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post281

Lidt fra litteraturen.

GenereltPosted by Nick Steffensen D160 Sun, March 27, 2011 13:48:16
Så er det frem med luppen, hvis du vil se lidt skriveri, om vores båd. Har ingen scanner så det bliver ikke bedre. God vind...

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post276

Til fartøjsregisteret...?

GenereltPosted by Jens Møller Jensen - D144 Toto Sun, March 20, 2011 20:34:34
lidt billeder, måske til Drabant22-fortegnelsen.

Det ene vedhæftede billede er af en gul Drabant22 som er hjemmehørende i Tyskland. Til salg i øvrigt. Båden altså... Jeg ved ikke hvilket byggenummer den har, men den er angiveligt fra 1976. Er det mon én der skal puttes i fortegnelsen. Båden ligger på Elben.

De næste to billeder er af Drabant22'ere som er hjemmehørende på Venø. De tilhører Venø Efterskole. Heller ikke de to kender jeg numrene på, og jeg har ikke heller kunnet finde dem i fortegnelsen, hvilket selvfølgelig ikke udelukker, at de er der...

Mvh. Jens D144-Toto

Grrrr! Jeg kan ikke få den til at acceptere jpg-filer så her kommer de i en pdf i stedet :-)

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post274

Boat-show 2011 i Fredericia

GenereltPosted by Jens Møller Jensen - D144 Toto Wed, March 02, 2011 23:34:46
Hallæj!

er der mon nogle af jer der begiver sig til Fredericia på søndag - jeg skal af sted og se om der skulle være noget der slet ikke kan undværes på "Toto" og det kunne være helt sjovt at møde et par artsfæller :-)

mvh. Jens, D144 Toto

  • Comments(2)//blog.drabant22.dk/#post266

D120 Stella

GenereltPosted by Administrator Tue, February 22, 2011 20:02:40

dukkede lige op i en mail med et par billeder i. Det udfyldte lige pladsen i fartøjsfortegnelsen, så endnu en D22 nu er på plads i rækken. Jeg kan se i mit gamle register at D120 faktisk engang har hørt hjemme i Marstal også, ejet af Svend H. Petersen, men det må jo være en del år siden.

Hej

Her er så min drabant 22 , No. 120 byggeår 1973 i faaborg Den er nu hjemmehørende i ærøskøbing og jeg har haft den ca. 11 år Skroget er malet, og den originale farve er mørkegrøn. hvis oplysningerne kan bruges til noget, er det jo helt fint.

Hej : William pearson

Tak for den mail, billederne er lagt på plads i fartøjsfortegnelsen, men her er de lige for at sætte lidt kulør på. Velkommen.

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post263

Hjælpen er nær - med og uden Drabant

GenereltPosted by Jens Møller Jensen - D144 Toto Sun, February 13, 2011 17:56:13
I den forgangne uge - den hvor vi havde stormvejr - befandt jeg mig i Tyskland, helt nede i Augsburg. Der var der helt stille og næsten forårstemperaturer. Sådan var det ikke hjemme, kunne jeg høre på min bedre halvdel, som passede matriklen herhjemme.
Weekenden før var min Drabant ved at vælte i sit stativ fordi det kulede fra sydvest, og jeg måtte ned at rette op og justere stativet osv. Stativet jeg har fås uden tvivl bedre.
Derfor var udsigten til storm og orkanvindstød ikke just opløftende set fra Augsburg, og noget måtte gøres!
Familien bor i Horsens og Haderslev hvor båden står er langt væk. Ergo ringede jeg til et byggemarked i Haderslev for at høre, om de kunne formås til at køre et passende læs betonfliser ned til Drabanten og lægge dem på stativets vanger, så det stod fast, modsat weekenden før, hvor det flyttede sig i blæsten og forårsagede balladen.

Og hvad får man så ud af det....? Jo, en venlig ekspedient ved navn John, som fortalte mig, at det ikke kunne nytte noget. Nix, nul!. Det var nemlig prøvet før, sagde han, og fortsatte at han nemlig selv havde båd liggende samme sted. Men nu ville han køre ned til Drabanten og tage sagerne i øjesyn, og så ville han sørge for det nødvendige, og hvis der var noget der skulle tages stilling til så ville han lige ringe...
Og han gjorde det! Og han ringede tilbage næste morgen hvor han havde været der nede igen. Alt i skønneste orden!

Så er det man bliver rasende glad for sejlerfolk - Drabant eller ej!

Forblæst sejlerhilsen,
Jens

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post260

Originale farvekoder til gel-coat

GenereltPosted by Jens Møller Jensen - D144 Toto Mon, January 31, 2011 10:43:03

Hej!

Jeg går og pusler med at finde "alle" de ting der skal fikses i løbet af foråret, før Toto D144 igen skal have vand under kølen. Ét af projekterne er reparation af små og større skrammer i gelcoaten. Toto er gul af en slags, og har været det fra fødslen. Men hvilken gul? Det er jo altså pænest (og føles rarest :-) når det hele passer sammen. Derfor vil jeg gerne have gravet det originale farvenummer frem, hvis det ellers er muligt, så jeg kan indfarve gelcoat til reparationer.

Er der mon nogen derude i cyberspace der véd noget om originale farver til Drabant22'ere? Selvfølgelig kan jeg bare tage et farvekort og finde den "rigtige", men farver er altså drilske! Prøv bare at ramme farven på tapetet i entréen efter et par år - det kan godt kræve både tålmodighed og mere end én tur til farvehandleren!!

- Jens D144 Toto

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post254

D1 is alive

GenereltPosted by Ole E. Mikkelsen D40 Tue, January 04, 2011 16:51:54

Hej Ole,

efter at det er rygtedes i familien at jeg har købt en Drabant 22 har jeg fået en overraskelse - min nevø så et billede af den og sagde

-nåhe sådan én, den kender jeg godt for sådan én sejler jeg sommetider i sammen med én af mine studiekammerater…

- det er D1 vi sejler i, den allerførste Drabant 22 - derfor har den faktisk ikke noget navn men hedder bare Drabanten.

Nu ved jeg ikke helt hvor meget du går op i at vedligeholde Drabant-registeret, men jeg tænkte at det måske havde din interesse at vide, at den første Drabant sejler endnu, og at der kan skaffes lidt baggrundsinformation og sågar friske billeder, når det bliver forår…

Mvh. Jens Møller Jensen
D144 - Toto

- og det er jo ligesom at genfinde et længst forsvundet familiemedlem, at genfinde et stykke legetøj fra ens barndom, at høre et stykke musik man har savnet, men bare ikke vidst hvor kom fra osv.. osv..

Ikke at D1 er mere værd end andre gode D22'ere, men det er som om den allerførste alligevel spiller en særlig rolle. Faktisk er den jo afbildet på de historiske billeder, som jeg fik fra Gert Gerlach på et tidspunkt, og som ligger her. Mon der stadig kun er et koøje?

Tak for den mail.. Og alle billeder og materialer osv. er som altid velkomment.

/Ole

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post243

Drabanter omkring Als..

GenereltPosted by Torben Jørgensen D37 Tue, December 21, 2010 15:00:46
Hej..

Er der nogle Drabant sejlere omkring Als?

Vh
Torben(Pegasus - Marina Fiskenæs - Gråsten)

  • Comments(4)//blog.drabant22.dk/#post242
« PreviousNext »