Drabant 22 blog

Drabant 22 blog

Drabant 22 sejlbåden

Der er plads til alle emner vedr denne båd i denne blog. Forårsklargøring, reparationsprojekter, sejloplevelser, udstyr osv.

Der er også plads til at beundre de flotte linier på billedet af D31 ovenfor.

D22'ere til salg - oversigt

Køb & salgPosted by Jens Møller Jensen - D144 Toto Wed, December 07, 2011 23:41:59
I forlængelse af mit indlæg forleden kommer den - på diverse opfordringer - den oversigt jeg har lavet over D22'ere som er til salg her og nu. Alt er ganske ansvarsløst samlet sammen via internettet.

Oversigten omfatter 13 D22'ere med deres opgivne priser, uden hensyn til stand, udstyr osv. selv om jeg har gjort et par kommentarer.

Jeg har beregnet 3 forskellige prisindikatorer. Den indikator man efter min egen overbevisning bør regne med er det korrigerede gennemsnit +/- 1 standardafvigelse (se grafen i det vedhæftede). Korrektionen består i øvrigt i at eliminere de "yderste" priser (de yderste 16,5% på hver side)*, fordi de statistisk altid vil være afvigende fra normen.

Resultatet er umiddelbart, at en gennemsnitlig D22'er med motor koster 16-25.000 kr. afhængig af stand, udstyr, særlig forhold, handelstalent, osv. osv. osv.

Alt er selvsagt ganske uden ansvar, men jeg håber at oversigten kan være til gavn og glæde :-)

Mvh. Jens, D144 Toto
* [statistisk: stikprøven er limiteret til 1 sigma af den antaget normalfordelte population]

  • Comments(4)//blog.drabant22.dk/#post318