Drabant 22 blog

Drabant 22 blog

Drabant 22 sejlbåden

Der er plads til alle emner vedr denne båd i denne blog. Forårsklargøring, reparationsprojekter, sejloplevelser, udstyr osv.

Der er også plads til at beundre de flotte linier på billedet af D31 ovenfor.

D37 Pegasus

Køb & salgPosted by Administrator Wed, October 02, 2013 10:58:49
Det er som skrevet en gammel nyhed at D37 Pegasus har skiftet ejer, men det nye er at jeg fik nedenstående mail:

Hej Ole,

Jeg er den stolte ejer af Pegasus D37, som jeg købte fra Torben Jørgensen i 2012. Hun er fortøjet på Gråsten Sejlklub, ved siden af Torben nye båd!

Jeg blev medlem af Facebook-gruppe. Det ville være godt at sende nogle bemærkninger om Drabant 22 hjemmeside også. Kan du fortælle mig, hvordan jeg kan tilføjer billeder og blogindlæg.

Mvh.

Bruce Wakelin

Jeg har hermed givet adgang til både D37's galleri på www.d37pegasus.drabant22.dk og til blog på www.drabant22.dk.

Håber der er kommet mails om det (de skulle vist komme automatisk).

Velkommen til :-)

/Ole

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post366

D158 Laban

Køb & salgPosted by Administrator Sat, June 30, 2012 22:20:33
Hej Ole

Så fik jeg købt en Drabant 22 D158 ( Laban ) Jeg har forsøgt at blive meldt ind i Drabant 22 klubben men får ingen respons ???
Kan jeg få adgang til bloggen ?

Med venlig hilsen
Andreas Albers.

Jeg havde jo kommunikeret lidt med Andreas forinden, uden jeg skal gengive diverse mails her, det ville vist være brud på brevhemmeligheden (selv om der vist ikke var noget særligt at være hemmelig om), men i hvertfald er Andres nu den forhåbentlig glade ejer af en gammel kending fra Drabant 22-klubben, nemlig D158 Laban. Jeg kender ikke historien ud over at Glenn Villebæk ejede den i en årrække og så vidt jeg er orienteret deltog i mange D22-kapsejladser gennem årene. Og faktisk har jeg selv en gang taget et billede af D158, mens den lå på land i Kerteminde.Nå, men velkommen til, held og lykke, og der følger en invitation til denne blog. Selvfølgelig. Jeg er desværre ikke klar over hvorfor der ikke er kommet nogen respons, - men det har virket og det burde virke fortsat. I hvert fald virker dette her

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post341

D101? Primadonna

Køb & salgPosted by Administrator Sat, June 16, 2012 00:03:55
Uffe Storgård Sloth har fundet et sejl i Primadonnas garderobe hvorpå der står Baska. Og Baska er jo D101. Så spørgsmålet er om D101 Baska er kommet til Venø Efterskole på et tidspunkt, hvorfra så Uffe nu har fået hende overdraget.

I det gamle D22-register har jeg følgende om D101 Baska:

Købt i Rungsted 1996, derefter omdøbt til Baska. Ejet af Niels Peter, med hjemhavn Roskilde Sejlklub. På samme tid, - eller senere, ejet af Inger Kehlet, SVogerslev v. Roskilde, farve: hvid. Derefter på et tidspunkt solgt/overdraget til Stig Helweg, Thurø, Svendborg, hjemhavn, Thurø og fortsat hvid. I 2004 er der ikke kontakt til Stig Helweg, hvorfor den så skulle være overdraget til Venø Efterskole deromkring. Så hvis Venø Efterskole har købt denne båd ca. 2003-4, så kan det godt være D101 Baska. Mon det kan passe?

Jeg er i besiddelse af et telefonnummer på Stig Helweg, det kan da evt. oplyses i en 'private mail'.

D101 Baska's sidste målerbrev er i øvrigt fra 1989, Roskilde sejlklub. Byggeår på målerbrev er registreret til 1973.

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post338

D138 Ane af Bugten, Århus

GenereltPosted by Administrator Mon, May 14, 2012 22:01:07
Så fik jeg da lige sådan en mail:

Jeg vil gerne oprettes som bruger.

Ole Hansen

Ane, D-138.

Og det har jeg da straks gjort. Velkommen til.

Og når nu D138 Ane er nævnt, så faldt det sig sådan at jeg fik et par timer at skulle slå ihjel i Århus for godt en uge siden. Og hvad kan man så gøre andet end slå en tur ned til lystbådehavnen. Og af gammel vane, - tog jeg lige en rundtur og fotograferede D22'ere, herunder D38 Ane. Faktisk havde jeg en tilsvarende rundtur for et par år siden, det kan findes neden for et sted i bloggen..

Jeg så D138 Ane, D17 Singa ma Linga, D177 Sløs (har fået nyt navn, hed tidligere Curly) og to mere, som jeg ikke kan huske lige nu og jeg har ikke adgang til billederne lige nu heller. . Men i alt 5 D22'ere i Århus. Billederne smider jeg op ved lejlighed.

22-05-2012:

Og det er så i dag. http://blog.drabant22.dk/#post138, - eller helt tilbage i 2009 var faktisk sidste gang jeg besøgte Bugten. Det første jeg bemærker er at jeg dengang noterede at Ole Hansen/Richardt Nielsen formodentligt ikke ejede D138 Ane mere. Nu har jeg så hørt fra begge i mellemtiden og det må jo siges at være forkert. Faktisk har jeg to gange (denne incl.) sat en kommentar på denne blog forårsaget af en mail fra Ole Hansen, - jeg beklager min senilitet..Men så er det da gjort grundigt.

Her er billederne:

D138 Ane er grøn og hun ligger i tredje række af billeder, til højre. Øverste række er D177 Sløs, der tidligere hed Curly- Jeg har ikke ejerens navn. 2. række til venstre er D17 Singa ma Linga. Jeg har heller ikke nye data siden sidst (for 3 år siden!). Den tredje båd, den orange/brune ved jeg intet om. Den sidste blå, som også ses på Ane's bagbords side vil jeg fortsat antage er D45 Bruus, som jeg heller ikke ved mere om siden sidst.

Meeen, - de er derude...fortsat.

Og jo, selv om jeg principielt har solgt min og modtaget 500,- i depositum, så har jeg endnu D40 Lykkedragen liggende (på land) i Vejle. Men jeg håber da jeg kan få den overdraget til ny ejer asap. På Vejle lystbådehavn benævnes man skibsreder hvis man har mere end een båd..

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post334

Liv af Svendborg

Køb & salgPosted by Administrator Sat, April 28, 2012 23:37:50

Hej Ole.

Jeg vil gerne være med på din blog omkring Drabant 22 - Vi er blevet de lykkelige ejer af en sådan og har brug for mere viden om det gode skib "Liv af Svendborg"

Glæder mig til at komme igang med denne båd.

Alt godt.

Lars Elkjær Larsen

Marlene Stenholt.

- og jeg har naturligvis afsendt invitation til denne blog. Velkommen til. Jeg har desværre ikke noget som helst clou om hvilket sejlnummer Liv af Svendborg kunne være. Så fartøjsoversigten kan jeg ikke gøre noget ved. Men det kan være der kommer en spændende historie...?

/Ole

  • Comments(4)//blog.drabant22.dk/#post332

Venø efterskole

Køb & salgPosted by Administrator Thu, April 05, 2012 19:48:42

Hej Ole


Jeg har lige købt en drabant 22. Jeg er lærer på venø efterskole og da

vi sælger vores drabanter har jeg valgt at købe en.

I den forbindelse vil jeg spørge om du ligger inde med tegninger/ mål

på en bom presenning. Jeg vil også gerne lave et "fortelt" eller hvad

det nu hedder på en båd. Kan du hjælpe med tegninger til det?


Derudover har vi et sæt nye sejl (stor sejl, genua og fok) til salg,

hvis du kender nogen der interesseret.


vh

Morten Hermann


Og det er hermed givet videre, hvis der er nogen der kan hjælpe eller er interesseret..

/Ole

som efter seneste oplysning ejer D40 Lykkedragen indtil sidste weekend i april (snøft).

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post328

D138 Ane

GenereltPosted by Administrator Thu, December 08, 2011 21:49:55

Gav lige lyd fra sig med denne mail:

Jeg vil gerne oprettes som bruger på Drabant 22.
Ole Hansen
8270 Højbjerg.
D138 Ane Sejlklubben Bugten Aarhus.

Og det var da en glædelig overraskelse smiley Faktisk var jeg for et par år siden oppe i Århus hvor jeg satte en seddel på hele 5 drabant 22'ere, men jeg hørte ikke noget fra nogen af dem. Sandsynligvis fordi mine beskedne beskeder blæste væk eller på anden vis bortkom (selv om de var i plastpose og bundet fast til en line eller et stag). D138 Ane er et kendt navn fra mange D22-træf før i tiden med den gamle D22-klub. Nå men velkommen..

(For god ordens skyld har jeg fjernet telefonnummer, mailadresse og vejnummer fra denne offentlige blog..)

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post319

Så er vi en mere..

Køb & salgPosted by Administrator Tue, August 23, 2011 23:28:28

Jeg har haft lidt travt så jeg har ikke fået behandlet alle mails i rette tid, f.eks. var jeg kommet til at lægge den første mail fra Anthony til side, men nu håber jeg at det bliver godt igen :-) Velkommen, i hvert fald..

hej

jeg har lige købt en drabant 22 og har meget lyst til at kom ind i sekskab med nogle drabant ejer som kan hjælpe mig med indretning.

min plan er at istandsæt båden så tæt som muligt som den origional.

da jeg har ingen billeder eller kender nogen med en drabant er jeg lidt desperat.jeg bor tæt på roskilde og hvis der er nogen i nærheden vil jeg meget gerne kontakte dem.

--

Med venlig hilsen,
Anthony Fahy
OHARA Entreprise Lillegade 12,
4070 Kr. Hyllinge
tlf 46433300
mob 23473319
mail af@ohara.dk

Og i øvrigt: Det bedste råd er vel at kigge på alle billederne i fartøjsfortegnelsen? Eller at kigge i det gamle kompendium fra 1972, hvor der er 3 oprindelige indretningsforslag?

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post310

D134 ju huuu

Køb & salgPosted by Administrator Mon, March 07, 2011 17:00:18

Hej

Mit navn er Morten Ravn og jeg har for nyligt købt en drabant 22(D-134) sammen med min bror og vil derfor gerne tilmeldes bloggen, da vi godt kunne bruge et par fif i forbindelse med istandsættelsen.

Mvh Morten Ravn

Og D134 kender vi jo ikke, den er ikke i fartøjsfortegnelen, i hvert fald ikke den online (på www.drabant22.dk), så desto mere velkommen er hun jo, sammen med sine nye ejere. Det bliver simpelthen spændende at se billeder og høre lidt historie om D134, som dukker op fra glemselen, men nu befinder sig i vores midte af gode velsejlende, billige, men nogle gange lidt forsømte, drabant 22'ere.

Jeg sender fluks en invitation til bloggen, og tilsvarende et login til galleri, så vi kan få nogle billeder (de kan også lægges her på bloggen naturligvis, men så er de ikke så store).

Jeg kan se at D134 sidst har båret navnet Klump, med farven rød og hørte hjemme i Kastrup under ejerskap af Lars Darling. Men ellers ved jeg ikke mere.

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post268

D120 Stella

GenereltPosted by Administrator Tue, February 22, 2011 20:02:40

dukkede lige op i en mail med et par billeder i. Det udfyldte lige pladsen i fartøjsfortegnelsen, så endnu en D22 nu er på plads i rækken. Jeg kan se i mit gamle register at D120 faktisk engang har hørt hjemme i Marstal også, ejet af Svend H. Petersen, men det må jo være en del år siden.

Hej

Her er så min drabant 22 , No. 120 byggeår 1973 i faaborg Den er nu hjemmehørende i ærøskøbing og jeg har haft den ca. 11 år Skroget er malet, og den originale farve er mørkegrøn. hvis oplysningerne kan bruges til noget, er det jo helt fint.

Hej : William pearson

Tak for den mail, billederne er lagt på plads i fartøjsfortegnelsen, men her er de lige for at sætte lidt kulør på. Velkommen.

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post263

D67 Alma

GenereltPosted by Administrator Mon, April 26, 2010 15:27:34

Hej Ole

Jeg er ejer af D-67 Alma, som vi er ved at sætte istand, så hvis jeg kunne få et login til hjemmesiden, kan jeg uploade nogle billeder efterhånden som projektet skrider frem.

mvh.

Thomas Hjelm

- og det kan jeg da ikke specielt se noget i vejen for smiley, så det er hermed effektueret. Tværtimod er vi en del (læs: undertegnede), der udskyder nogle projekter i stedet. På http://d67alma.drabant22.dk er der galleri og der er sendt invitation til Thomas til denne blog også.

/Ole

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post190

D26 Malou

GenereltPosted by Administrator Wed, April 21, 2010 23:25:55

bydes velkommen ud fra flere mails jeg fik fra Frank Hvilsom:

Kære Ole Mikkelsen.
Jeg vil gerne oprettes og være medlem.
Jeg er den glade ejer af en Drabant 22, som jeg købte i 2004.
Den bærer navnet Malou, og er hjemmehørende i Svanemøllen. Sejlet har nummer 125, så jeg går ud fra, at den hedder D 125.
Båden har træmast, hvilket jeg er meget glad for, fordi det giver den en dejlig patina og stemning.
Jeg medsender et foto, men jeg vil gerne lave nogle flere, når jeg kommer i vandet.
venlig hilsen/regards
-----------------------------
Frank Hvilsom

Efter en del mails frem og tilbage er vi blevet enige om at Malou er D26 og at den D26 Bette som hidtil har optaget pladsen må være en fejl. Den er hermed slettet/udskiftet med Frank's billede i galleriet på http://d26malou.drabant22.dk, hvor der kan uploades ubegrænsede fotoalbums, som kan ses enten direkte via adressen eller via fartøjsfortegnelsen ved klik på 'Malou'. Invitation til denne blog er også afsendt. Sejlet med nummer 125 må være 'overtaget' fra D125 på et tidspunkt. Til gengæld er D125 forsvundet fra kontakt fra en ellers aktiv periode. D26 har en historie, der dækker to tidligere ejere, begge med hjemhavn 'Langeliniehavnen', men hele tiden under navnet Malou. Hhv. Ole Østerberg og Claus Clausen, sidstnævnte solgte til Frank. Derfor ved vi med sikkerhed at det er D26.

Velkommen i hvert fald.

Måske endnu en kandidat til stævnet i Ballen..? smiley

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post189

D12 Nymfen

Køb & salgPosted by Administrator Sat, March 13, 2010 23:29:14

kommer desværre ikke til træf 2010, men det skyldes den lykkelige omstændighed at Thomas Thomsen har købt hende og sendte denne mail:

Hej

Ole E Mikkelsen

Jeg vil også gerne medvirke til hvor Drabanterne befinder sig,da jeg her for nylig har købt en Drabant 22 som hedder Nymfen og ligger i Ebeltoft og lige nu er frosset inde, Måske du eller en anden kender til den??? Jeg hører gerne lidt om den ??, måske den før har heddet Tiki, viden fra forige ejer, gammel ejer mener den har nr 12 det er jeg lidt i tvivl om da der står nr 2 på sejlet, Planen er at sejle den til Aså når vejret blir til det,den blir Hjemme hørende enten i den lille havn som ligger nord for Aså og som hedder Vorså hvis der er vand nok under kølen, ellers kommer den til at være hjemme hørende i Aså,Allerførst skal den på land og stå i et års tid og hoved renoveres da den trænger til en stor stor kærlig hånd,jeg tror det kan blive en flot lille båd.

Ole jeg vil gerne høre nærmere om den, hvis du kender nogen som har haft den så kan jeg ringe til dem eller maile dem,for at få lidt mere viden om den.

På forhånd tak og tak for de meget gode sider som er tilgængelige på nettet om bådene.

Mvh Thomas Thomsen

Jeg så godt at D12 var til salg, så tillykke. Jeg har også mailet lidt med Jesper Thoms, og vi er enige om at det altså er D12, uanset at der står D2 på sejlet. Der er flere andre, der har samme problem. Jeg ved så meget at det var Steffen Bak, hjemhavn Kaløvig, som ejede den før Jesper Thoms. Steffen kan du prøve at kontakte via 'besked' i facebook, jeg har mailet med ham der for at få at vide hvem han solgte til i sin tid, - og det var så Jesper Thoms, hjemhavn Æbeltoft. Derudover har jeg en Poul Arne Sønderskov i Århus, - jeg er i besiddelse af hans telefonnummer og en e-mailadresse, men har ikke haft kontakt med ham. Han står som ejer i 2003, hvor den senest 'ajourførte' D22-liste fra 'gamle dage' er fra. Hvis du er interesseret skal jeg gerne sende oplysningerne til dig (privat). Tilsyneladende har han haft den liggende i såvel Lemvig som (senest) i Egå.

Derudover kan jeg i www.websejler.dk se at D12 har heddet 'Tiki' senest i 1993, hvor den også havde målerbrev sidst.

Det er alt jeg ved. Jeg har sendt invitationer til både denne blog og til galleri på http://d12nymfen.drabant22.dk. Velkommen, - og ja, man får helt gratis et antal arbejdstimer oveni, når man køber båd smiley

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post179

Zircus Van Daztica - igen

Køb & salgPosted by Administrator Tue, December 08, 2009 22:22:47

Hej Ole,
Spændende hjemmeside du har, den har været en stor hjælp til par nye drabantejere.

Zircuz van Daztica har skiftet ejer. Efter flere år på land pga sygdom, har vi overtaget båden. Den ligger på land i Hou vinteren over men til sommer bliver den sejlet til Sjælland (vi leder efter en plads i Holbæk eller København området). Den trænger til en kærlig hånd og lidt lak, men virker i fin stand.

Hverken den tidligere ejer eller os kender noget til bådens historie eller det meget funky navn ;-)

Hilsen
Lotte Kolind og Sune Løvsø
Valby

PS Sender du et login

Ja da, det har jeg da fluks gjort, - de eneste billeder der findes af D114 er nogle som jeg selv tog i Brejning, og hvor jeg bandt et visitkort på båden i håb om kontakt. Det var vist en gang i sommers. Navnet kender jeg heller ikke historien bag, og af tidligere ejere kender jeg kun navnet på Carl Gerhard Jensen, som står i registret til ca 2003. Båden hørte hjemme i Sejlklubben Bugten, Århus. Det er muligt han kan opspores, jeg checkede lige navnet og kunne finde en med det navn, bosiddende på Fanø. Men jeg gjorde ikke mere smiley Båden må så være kommet til Brejning, måske via mellemstationer.

Jeg kan se i gamle D22nyt-udgivelser (ligger her på sitet) at Zircus Van Daztica deltog, - med Carl Gerhard som ejer, på Drabant 22 kapsejladsen den 4 og 5 juli 2003 i Horsens og fik en flot 7. plads. Der var godt nok kun 7 deltagere, men so what, - en 7. plads er en 7. plads. Mere ved jeg ikke om det flotte navn Zircus Van Daztica.

Men velkommen i hvert fald, der er plads til både billeder, historier, beretninger osv. på dette site.

Og husk så lige det fejende flotte D22 stævne i 2010. Sted og tid kommer snart..

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post170

Det bliver nok jul alligevel

GenereltPosted by Administrator Wed, December 02, 2009 18:42:15

for jeg fik kontakt med Kirsten M.L Knudsen om denne, som Per Nielsen, D112 Krabat havde spottet i Vedvæk. Og efter flere mails frem og tilbage er vi nu blevet enige om at 'Blå Cirkeline' er D57. Og det er en båd vi ikke har billeder af i forvejen, så det er der jo så nu i 'Fartøjsoversigten'.

Hej Ole.

I forbindelse med vinteroptagning af min drabant fandt jeg ud af, at sejlet havde nummeret D 57. Så kan den måske sættes ind i kartoteket.

Med venlig hilsen

Kirsten Knudsen

Tak for det, - jeg har kun delvist sovet godt siden:-) Nu bliver det både jul og jeg kan sove godt. I sikker forvisning om at Cirkeline er D57.

Alt hvad jeg ved om D57 Cirkeline er at den (mkåske) har heddet 'Musken', har (måske) hørt hjemme i Mosede, sandsynligvis har været blå allerede dengang. Ejeren hed (måske) Henrik. Ikke meget. Men nu er skæbnen forseglet.

D57 hedder Cirkeline, - hører hjemme i Vedbæk, er blå, og ejes af Kirsten M.L. Knudsen. Sådan, - velkommen..Det skulle være ajourført i alle registre.

Kirsten mailede følgende spændende historie:

Hej, Per Nielsen har hæftet en hilsen på min båd , en Drabant 22.

Det er flot, at I har spottet den, for den ligger ikke sådan lige for på havnen. - Vedbæk Havn.

Jeg købte den i 2003 af en Per Ipsen i Reersø. Han havde haft den nogle år, og fortalte, at den engang har været skolebåd i Svendborg.

Jeg har klaret problemerne med det utætte ruftag, som var årsagen til at pressenningen var lagt over.

-Men til gengæld re der et noget medtaget mahogniloft, som jeg gerne ville gøre noget ved.

Bortset fra det, er jeg meget glad for båden. Den kan være noget levende i hårdt vejr, så vi holder os mest til mindre ture i de hjemlige farvande

( Øresundsregionen).

Jeg vil synes, det var sjovt at se jere fortegnelse over D22'ere, og vil meget gerne vide noget mere om, hvordan man kan datere bådene når man som mig ikke har et særligt nummer.

Hvis I vil sende mig et link til disse oplysninger er det fint..

Jo, jeg vil også gerne ivde noget mere om, hvad der foregår blandt de andre D22'ere.

Med venlig hilsen

Kirsten M.L.Knudsen

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post168

D69 Ghita

Køb & salgPosted by Administrator Mon, November 09, 2009 21:48:28

fik jeg lige tiltusket mig lidt oplysninger om via en salgsannonce, så endnu et hul i fartøjsfortegnelsen er udfyldt. Jeg plejer (lidt sygeligt, jeg ved det) at checke salgsannoncer og så kontakter jeg sælger for at få lidt oplysninger. Det lykkes ikke altid, men denne gang gjorde det. Det går jo til et højere formål, ikke :-).

D69 Ghita er indlagt med et billede i fartøjsfortegnelsen. Nuværende eller kommende ejere kan maile til administrator@drabant22.dk for at få adgang eller for at supplere med yderligere viden. Eller for at få det slettet igen, - sådan skal det jo heller ikke være..

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post166

D143 Vintersejlads

Køb & salgPosted by Administrator Mon, November 09, 2009 21:43:05

Hej Ole

Jeg har lige erhvervet mig en Drabant 22, D143 i en bytte handel med Kim Bæhrenz, Middelfart.. Han har fået min benzindranker af en speedbåd i bytte.

Jeg skal selv sejle Drabanten hjem til Hobro fra Middelfart en af de nærmeste weekender.(Brrrrrr...) Så regner jeg med at få den op af vandet ret hurtigt og få den gjort klar til foråret. Jeg ser frem til at nyde mange timer på vandet næste sæson.

Venlig hilsen / Best regards

Jan Holst

9610 Nørager

Og det kunne jeg kun svare sådan på:

Hej Jan

Og tak for din mail og støtte til www.drabant22.dk. Jeg kender godt båden fra Middelfart, jeg så den på baadgalleri.dk en gang. Jeg fik aldrig kontakt til ejeren (Kim Bæhrenz), selv om jeg mailede via www.baadgalleri.dk. Jeg har derfor aldrig fået navnet på den, og jeg plejer at lave et galleri på www.drabant22.dk, der hedder http://d143(navn).drabant22.dk. Har du et navn klar til den, eller? Og har du flere billeder osv, så...Men du får invitation til både blog og galleri så du selv kan komme ind..

Og rigtig god tur til Hobro. Ja det bli'r koldt, men husk der findes ikke koldt vejr, kun forkert påklædning :-) . Og det kunne jo blive en rigtig smuk tur, hvis det er klart vejr. Du kommer nok til at savne selvstyrer hvis du sejler alene, men diverse anordninger fra ror til kanten af cockpit kan holde kursen nogenlunde. Bare man så ikke lige falder i vandet i mellemtiden...

Jeg smider nok en besked på www.drabant22.dk's blog også, men jeg venter lige lidt til jeg måske ved hvad navnet bliver/er?

vintersejlerhilsen

/Ole

D40 Lykkedragen (skal op den 25.11) , Vejle

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post165

Seriøst Sådan Snøvsen D82

Forårsklargøring 2009Posted by Administrator Mon, October 26, 2009 21:28:24

Hej Ole,

Kan jeg få dig til at registrere disse billeder i bloggen?

Så fik jeg endelig tid til at sende nogle billeder af en næsten total renoveret Drabant 22 - Snøvsen D82. Med splinter nye sejl fra Kristian Rasmussens sejl; og split ny 4hk motor.

Båden har gennem gået en renovering i 2oo9. Bunden er slebet i bund og primet osv. Indvendig er alt også renoveret, der mangler kun en trappe og så skal der lige syes hynner.

Niels Lundberg – Snøvsen D82, Horsens

Og det kunne jeg ikke på nogen måde drømme om at sige nej til at gøre, - fornøjelsen er nemlig fuldkommen på min side.

En istandsat D22, sejlklar for de næste 40 år (næsten). Det er den højeste fornøjelse der eksisterer.

Billederne er lagt ind i galleriet og fartøjsfortegnelsen er opdateret. Niels har fået invitation til at lægge flere billeder ind (via link i fartøjsfortegnelsen eller direkte på http://d82snoevsen.drabant22.dk).

Sådan Snøvsen, - det er seriøst. Respekt!!

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post158

We got him

GenereltPosted by Administrator Mon, October 19, 2009 18:21:52
sagde nogen en gang da de fandt en vis person, som var stærkt efterlyst. Og det er da også tilfældet her (absolut uden yderligere sammenligninger smiley) for vi har nemlig fået kontakt til Kim Møller Hansen, D181 Ocki Docki gennem Per Nielsens fortsatte og ustoppelige arbejde med at opspore D22'ere i Øst Danmark.


På basis af Per's flyer i Farum Marina kom denne mail:


Hej Ole


Tak for en hilsen i min Drabant 22, der ligger i Farum Marina. "Skønheden" er ganske rigtig malet for 4 år siden. Sejlene bliver taget helt af efter hver sejlads, så det er ikke fordi den ikke var forårsklar.


Du må meget gerne give mig et log-in.


Mvh

Kim Møller Hansen D181

3670 Veksø


Så det er altså Per der skal have takken, men det er hermed gjort. Oprindelige billeder og kommentarer ligger i et blog-indlæg længere nede her. Hvormed jo kan konstateres at Kim har ejet Ocki Docki et antal år, og har ekspertise i at male fribord.


Og så lige den med at tage sejl af efter hver sejlads, - av av den gør ondt på nogle af vi andre..Specielt når undertegnede nu havde været lidt skadefro om forårsklargøring og tidspunkt for at sætte i vandet...


Galleri er på http://d181ockidocki.drabant22.dk og blog er jo lige her. Brugernavn/password er det samme begge steder. Div. fartøjsfortegnelser er opdateret.


Velkommensmiley

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post156

D21 Cathrine af Haderslev

Køb & salgPosted by Ole E. Mikkelsen D40 Mon, September 28, 2009 21:33:00

kom lige med dette lille pip i dag:

Som ny ejer af ovennævnte vil jeg gerne rose den fine og nyttige blog. Båden ligger i Haderslev og hedder stadig Cathrine og har tilsyneladende langt koøje, som dog er en udvendig, eftermonteret forsatsrude. Håber at kunne sende nyt billede til arkivet, når fribordskuløren er poleret op .

Venlig hilsen Hans Chr. Tofte

Og da enhver ros naturligvis modtages med glæde bringes mailen naturligvis straks ligesom fartøjsfortegnelse og galleri på http://d21cathrine.drabant22.dk er opdateret og der er sendt invitationer til både galleri og blog.

Cathrine var tidligere gennem mange ejet af Robert Petersen, Rødekro, som har været medlem af D22-klubben i adskillige år så vidt jeg kan se. Tak for den tid (siger jeg så, selv om jeg jo kun har haft D22 i 3 år og derfor aldrig har været medlem).

Velkommen til Hans Christian Tofte.. Og hvis der er nogle gode tips til at polere fribordet op, så er vi såmænd mange der godt kunne trænge til viden..

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post145
Next »