Drabant 22 blog

Drabant 22 blog

Drabant 22 sejlbåden

Der er plads til alle emner vedr denne båd i denne blog. Forårsklargøring, reparationsprojekter, sejloplevelser, udstyr osv.

Der er også plads til at beundre de flotte linier på billedet af D31 ovenfor.

Brugte sejl tilsalg

SejlPosted by Michael Terp Knudsen D55 Tue, December 16, 2014 15:57:36

Vi har et storsejl og en fok til overs, hvis der er nogen der er interesseret. Begge sejl er fra Christian Rasmussen og er i et epex lignende materiale. Fokken er lavet til forlig uden rulleforstag og har max. sejlet 15 timer. Storsejlet har sejlet noget mere men har stadig en fin facon.

Hvis der er nogen interesserede, må I gerne komme med et bud.

Skabet med sejl,- står i Middelfart;)

mvh Michael/Nemo 31693644



  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post370

Spiler

SejlPosted by Michael Terp Knudsen D55 Tue, September 18, 2012 21:12:23

Hej Drabant sejlere

Håber at i havde en god sommer på vandet. Vi er så småt ved at rydde op inden den trælse vintersæson. Undervejs faldt vi over en spiler vi tidligere har købt brugt, men stort set aldrig brugt. Den hører egentligt hjemme på en 25" fods Duet, men vi har fint brugt den især når det ikke har blæst så meget.

Den har et areal på ca. 39m2 og er i fin stand. Tænkte om der var nogle der kunne bruge den. Vi har selv købt den for 1000,-kr., men kom med et bud. Det er bedre det er på vandet end i skabet!!

PS. En stor undskyldning fra os der ikke kunne følge op på udfordringen til Brandsø Rundt!! Der var desværre ingen af os der kunne slå os fri af familiære forpligtigelser. Men vi håber at vi kan samle 5 både i 2013,- så må familien vente på land?

Mvh Nemo

  • Comments(3)//blog.drabant22.dk/#post351

Nemo Fyn Rundt 2011

TurberetningerPosted by Michael Terp Knudsen D55 Tue, June 07, 2011 23:30:31
Fyn Cup 2011

På gentagne opfordringer er her vores beretning om årets tur rundt om fyn. I år var 351 både tilmeldt, men allerede inden start havde 50 takket nej til vejret. DMI lovede hård vind og for en gang holdte det stik!

1. start var en noget spredt flok da man kunne holde Røjle Klint op på en bide vind. Det gør jo, at der ikke er nogen oplagt fordel på banen. Vi fik som sædvanlig ikke en superstart, men der var da flere både bag os og til forskel fra de andre år kunne vi faktisk gå noget højere end mange af vores konkurenter. Vi koncentrede os om, at holde os i fri vind og undgå kontakt med de øvrige både. Ved Røjle Klint holdte vi os tæt på land for at holde os i strømlæ. Vi viste, at der var nordgående strøm og kender den fra aftenssejladserne. Strømmen i Lillebælt kan være en dræber for en Drabant! På dette tidspunkt begynder 2. starterne at overhale os.

Ved Strib fyr holdte vi os tæt på fyn og krydsede tværs over mod jylland inden den nye lillebæltsbro. Strømmen var tilstede, men føltes ikke så vild. Vi regnede med at kunne komme lidt i læ af strømmen mod jylland. Men jeg skal love for, at vi kunne mærke strømmen ved Lyngs Odde, efter den nye bro begynder at krydse op mod den gamle. Selv pænt store både sejle mere sidelæns end fremad. Det ser vildt ud og benytter os af vores eneste våben,- helt ind under land! Man skal have lidt is i maven når man anvender den taktik i en båd uden ekkolod, men som vi plejer at sige,- kan vi se bunden er det nok ved at være tid til en vending.

Vi krydser op mod den gamle bro på jyllandssiden. De garvede plejer, at sige at man ikke skal skifte side før efter den gamle bro. Og det holder vi os så til. Der er en del pænt store både omkring os nu og de sloges altså også med strømmen. Men vi rammes jo ekstra hårdt af strømmen. Piller man 2,5 knob af en max hastighed på 5,5 har man jo næsten halveret hastigheden,- men de store både har jo den samme strøm og en noget højere max hastighed. Strøm er ikke på favoritplatten hos en Drabant! Vi holdte os helt inde under land under den gamle bro og sneg os langsomt forbi broen. 200M væk fra broen besluttede vi os for at krydse over på fynssiden for at komme mere i strømlæ. Vi blev sat 200m tilbage og lå igen lige foran broen inden vi var halvejs over lillebælt på dens smalleste sted!

Det føltes som en evighed, men da vi endelig rundede Hindsgavl og begyndte at gå sydpå kunne vi se tilbage og genkende en lille gul båd som stadig lå under broen langt tilbage. Den havde i lang tid forsøgt at komme under broen på midten af lillebælt. Strømmen var så stærk at de lå helt stille!

Vel nede i Lillebælt gik det stærkt,- meget stærkt! Vi loggede 11,8 knob på toppen af bølge,- og det er altså stærkt i en Drabant! Vi havde en halvvind og med storsejl og fok gik det løs. Bølgerne blev gradvis større og større, men da de kom skråt bagfra puffede de os pænt afsted. Det var fantastisk, at se de store katemaraner kommer drønende lige forbi med langt over 20 knob. Og det var fedt at se at de store kølbåde kun langsomt halede ind på os. Vi hørte senere, at der var logget vindstød på op på 20 m/s. Det var dælme godt det ikke var på kryds( problemerne kommer jo altid for os i slutningen af turen!)

Da vi begyndte, at gå syd om fyn var der stadig en hel del både bag os. Og der var masser af dagslys tilbage. Så som noget nyt på turen kunne opleve sydfyn i aftenlys. Faktisk kom vi langt forbi Bjørnø inden det begyndte at blive mørkt.

Vi var igen i år kun tre om bord. Vi snakkede sidste år om vi skulle tilegne os noget mere Crazyfaktor og dermed sætte spilleren hen under fyn. Men da vi sejlede læns med fok på over 7 knob mente vi ikke at vi ret meget andet end mavesår ud af at sætte den. Det er som altid lidt af en thriller at finde vej syd om fyn med søkort, lommelygte og fyrtårn alene. De andre giver den jo gas med kortplotter, ekkolod, internet forbindelse osv. Men så igen,- de er jo også nogen tøsedrenge. Rigtige mænd tager bestik og holder kursen!

Og når vi nu er ved det så er her en rigtig Drabant joke: Hva så bøsser,- hvordan er det så at blive taget bagfra!!! (kan kun anvendes af besætninger på små både der overhaler en noget større!) Til vores forsvar skal tiden jo bruges til noget på de lange ben.

Normalt er solen ved at stå op over Svendborg Sund når vi skal navigere igennem det smalleste sted. I år var det midt om natten. Og det var altså lidt spændende at drøne op mod broen med 7 knob og spejde efter koste i vandet(de er altså ikke til at se i mørket og i det farvand er de over det hele)

Men vi kom igennem det hele,- selvom det ikke var fedt at opdage at de havde flyttet på kostene uden at de havde rettet vores søkort. Godt den bette ikke stikker dybere.

Vinden faldt en del ud på morgenen så vi satte spileren op mod storebæltsbroen. Der var godt nok meget skæring på, men det holdt godt nok og vi kunne se at vi trak fra dem der havde taget kursen op langs Langeland. Vi holdte os ind under Fyn indtil Kobberdybet som er en smal rende over en sandbanke midt i storebælt. Vi håbede at finde mere vind derude og mente ikke at modstrømmen ville ramme os før senere på dagen. Det holdte stik. Vi kunne se, at trak meget hurtigt fra de enkelte både som havde valgt at blive ved med at holde sig inde under land. Inden Broen måtte tage spileren ned igen da skæringen og vinden blev for høj.

På den anden side af Storebæltsbroen var det ind på en foran fortværs op mod Romsø. Det gik fint nok, men det er altså et langt stykke. Vi havde været nede i posen flere gange af et par timers varigt, men det er som regel på vej mod Romsø at søvnen begynder at trække i besætningen. Men rundt kom vi om både Romsø og Fynshoved. Det var begyndt at blæse noget mere og vi var spændte på om vi igen i år skulle krydset hele vejen til Æbelø. Men vi kunne holde øen op på bidevind og kom godt gennem vandet med 4,5 knob over grunden i lidt modstrøm.

Det taget uendelig lang tid at komme fra Fynshoved og til Æbelø,- det er nærmest magisk! Men op til øen kom vi og så startede det sædvanlige sjov. Sidst år lå vi kikkede ind på målstegen i mere end en time pga. vindstille. I år skal jeg love for at det var det modsatte. Det var vindstød af stormstyrke og selv med fok og rebet storsejl var det næsten umuligt at lave en vending,- helt ned og ligge og masser af vand ind over cockpit. Vi tog nogle lange ben for at komme op mod målstegen. De 5 mil der er fra øen og ind føltes uendelige! Målstregen lå naturligvis lige op i vinden og det var mere end svært bare at komme over stregen uden at sejle ind i dommerbåden der lå i læ af målstregen.

Dødtrætte og fuldstændig gennemblødte stod vi og så på hinanden med døde øjne på kajen. Vi hørte senere, at båden efter os måtte udgå 3 mil fra mål. Jeg skal hilse og sige at vi godt kunne forstå dem!

Det var turen i år. Ligesom turen er denne beretning lang! De friske der taget turen til Bjørnø i år kunne jo printe den ud og bruge den til godnatlæsning under en forhåbentlig stjerneklar aften. Vi håber i får et supertræf og håber vi er med til næste år.

Slut herfra,- over and out og god vind fra besætningen på Nemo.

  • Comments(1)//blog.drabant22.dk/#post287

Storsejl

SejlPosted by Michael Terp Knudsen D55 Wed, February 16, 2011 09:47:41

Er der nogen derude der har behov for et brugt storsejl til Drabanten. Det har nogen år på bagen, men kan fint bruges til hyggesejlads eller ekstrasejl til de forsigtige. Det koster ikke andet end en afhentning på Fyn?

Mvh Nemo

  • Comments(8)//blog.drabant22.dk/#post261

Nyt fra Nemo

Drabant 22 træf 2010Posted by Michael Terp Knudsen D55 Tue, May 25, 2010 15:12:23

Vi kom også hjem fra træf med en ordentlig vind i øret. Pænt store bølger der gjorde det svært for en Drabant at trække fremad i det sædvanlige tempo. Vinden var fin det meste af turen, da vi heldigvis kunne holde os en smule i læ af Endelave og Samsø. Men vinden tog dog noget til uden for Æbelø. Men alt i vores lille båd holdte til den hårde tur. Mandskabet var markant mere mærket efter turen end selve båden. Vi havde en noget kold tur mod vest og vinden lige imod os. Det blev nogen meget lange ben på kryds. Vi sendte mange tanker til alle i andre som vi jo viste var på den helt store tur. Godt at høre at i alle er nået frem i god behold!

Og tak for et par rigtig hyggelige dage med masser af snak om vores båd og alt muligt andet interessant. God vind for resten af sæsonen.

Nemo

  • Comments(0)//blog.drabant22.dk/#post210