Drabant 22 blog

Drabant 22 blog

Drabant 22 sejlbåden

Der er plads til alle emner vedr denne båd i denne blog. Forårsklargøring, reparationsprojekter, sejloplevelser, udstyr osv.

Der er også plads til at beundre de flotte linier på billedet af D31 ovenfor.

D22'ere til salg - oversigt

Køb & salgPosted by Jens Møller Jensen - D144 Toto Wed, December 07, 2011 23:41:59
I forlængelse af mit indlæg forleden kommer den - på diverse opfordringer - den oversigt jeg har lavet over D22'ere som er til salg her og nu. Alt er ganske ansvarsløst samlet sammen via internettet.

Oversigten omfatter 13 D22'ere med deres opgivne priser, uden hensyn til stand, udstyr osv. selv om jeg har gjort et par kommentarer.

Jeg har beregnet 3 forskellige prisindikatorer. Den indikator man efter min egen overbevisning bør regne med er det korrigerede gennemsnit +/- 1 standardafvigelse (se grafen i det vedhæftede). Korrektionen består i øvrigt i at eliminere de "yderste" priser (de yderste 16,5% på hver side)*, fordi de statistisk altid vil være afvigende fra normen.

Resultatet er umiddelbart, at en gennemsnitlig D22'er med motor koster 16-25.000 kr. afhængig af stand, udstyr, særlig forhold, handelstalent, osv. osv. osv.

Alt er selvsagt ganske uden ansvar, men jeg håber at oversigten kan være til gavn og glæde :-)

Mvh. Jens, D144 Toto
* [statistisk: stikprøven er limiteret til 1 sigma af den antaget normalfordelte population]

  • Comments(4)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Ole E. Mikkelsen D40 Tue, December 13, 2011 23:12:55

Bemærk dette link, - og tak til Troels Lykke fra minbaad.dk (han sejler selv Drabant 24 i øvrigt :-)) :

http://minbaad.dk/sejl/nyhed/archive/2011/12/december/article/drabant-22-priser-13-baade-er-tjekket/

Det kan jo være det giver lidt salg. I hvert fald har minbaad.dk nok temmelig mange flere links end drabant22.dk.

Posted by Jens Møller Jensen - D144 Toto Thu, December 08, 2011 22:59:53

Hej Ole og Keld,

tak for kommentarerne. Pris handler om så meget andet end penge...! Well, måske en anelse filosofisk betragtet, men ikke desto mindre. Så om prisen er rigtig er næsten umuligt at sige, med mindre da man står overfor noget som er aldeles ekseptionelt - ekseptionelt godt, ringe, dyrt eller billigt i forhold til normalen.

Hvad "Hylet" angår, så har den ganske rigtigt været til salg til 40K i umindelige tider, men i det mindste iflg. Scanboats hjemmeside er annoncen opdateret for nylig, og derfor er den taget med.

Det glæder mig at den sammenstykkede side falder i smag :-)


Ole, jeg håber at du får held med forehavendet her i weekenden (hvis da ikke Lykkedragen blæser væk inden, her i Horsens er det lige nu blæsevejr med stort B!). De gamle sejl bør absolut ikke være nogen hindring hvis de er i orden - faktisk sejler jeg selv med de originale Freytag-sejl til D144; de er fra 1973!.

Jeg var skam indstillet på at skulle have nye da jeg købte Toto, men da jeg nu er en sparsommelig vendelbo skulle de holde den første sæson, og jeg sendte dem til sejlmageren i Vejle til hurtigt tjek.

Meldingen fra sejlmageren var: Ikke noget at komme efter!! Jeg fik ham til at strække et underlig og slå et sæt reb i, og har sejlet med dem siden.

De kunne godt være fladere, javel, men så længe jeg både kan gøre 8,6 kn. på en god lænser og 2 kn på nærmest ingenting er det fint til mig.

Posted by Ole E. Mikkelsen D40 Thu, December 08, 2011 22:10:06

Den i Lohals ('D192 Hylet') har været til salg på scanboat.dk for 40 kilo lige så længe jeg har interesseret mig for D22'ere. Jeg tror annoncen bare har fået lov at ligge fra 'gamle dage', forsøgte at kontakte ejeren for længe siden, men hørte intet.

Hov Maritime efterskole, - de har jo faktisk D75 Kiki i forvejen på efterskolen, - gennem Martin Christensen, så kendskabet er der i forvejen.

Interessant og salgsfremmende D22-brochure, tror jeg, vi skal bare finde nogle flere steder at promovere den. Man kan altid diskutere om man har fået sat prisen rigtigt eller ej, jeg kan se at jeg ligger i den billige ende, men som nævnt altså uden motor, med sejl, som fungerer, men hvis alder er ukendt, og i øvrigt uden akkumulator, lader m.v. Men jeg har da faktisk haft en (een) henvendelse, som i ekstremt heldigt fald lander i et salg her i weekenden. Lad os nu se...og græde eller glæde os.

Posted by Kjeld Lyngsø (D31) Thu, December 08, 2011 11:40:35

Hej Jens (D144)

Ganske flot arbejde.

Det kunne se ud til, at der er potentiale til en evt. ny "Ole EM" ................. hvis det skulle blive nødvendigt. Sådan en skal findes!!!

I øvrigt var Raptus (D31) igen i vandet hele sommeren 2011. Stadig flot og velsejlende.

Når man ser salgspriserne, så er der vel ingen grund til at skille sig af med en dejlig og handy båd, som fint betjenes af 1 mand.

Skulle den ikke blive brugt så meget en sommer, kan de "par kroner" nok ligge og skvulpe i havnen.

Jeg ved, at der i Hou findes en maritim efterskole, som har nogle Svendborgbåde, der bruges til undervisning.

Kunne man tænke sig, at en henvendelse til dem om at skifte over til en meget bedre type ved navn Drabant 22 kunne medføre, at alle (eller en stor del af de både, der er til salg) ville blive samlet der, og give potentielle nye sejlere (efterskoleeleverne) lyst til at fortsætte med en Drabant 22. Som vi kan se, er det jo en pris, de kan betale.

Så vidt jeg kan se, når jeg sejler ud fra Hou, så er D22 meget bedre end en Svendborg. Og det skyldes ikke, at kærlighed gør blind.

mvh

Kjeld (D31)

PS Jeg har aldrig sejlet i en Svendborg.............undskyld Svendborg, hvis jeg har trådt jer lidt over tæerne.